Tidligere Leo Pharma-ledelse genforenes i biotekselskab

Gitte Aabo, tidligere topchef i Leo Pharma, og Kim Kjøller, mangeårig forskningsdirektør samme sted, skal atter samarbejde i biotekselskab med tidligere Leo Pharma-produkt i pipelinen.
Foto: GN Hearing / PR
Foto: GN Hearing / PR

Biotekselskabet Union Therapeutics har budt to nye ansigter velkommen i bestyrelsen, heriblandt Gitte Aabo, der i en årrækkke frem til juni 2019 stod i spidsen for Leo Pharma.

Det skriver dagbladet Børsen.

Hos Union Therapeutics genforenes hun med Kim Kjøller, der i oktober 2020 blev udnævnt til adm. direktør hos biotekselskabet efter at have ledet forskningsarbejdet i Leo Pharma siden 2015.

Biotekselskabets pipeline udgøres blandt andet af en mulig behandling mod covid-19 i form af lægemidlet niclosamid samt orismilast, der udvikles som et ny psoriasis-middel.

Sidstnævnte - orismilast - har Union Therapeutics overtaget fra Leo Pharma i en handel, der potentielt kan løbe op i 1,3 mia. kr.

Blandt investorerne i Union Therapautics er Leo Pharma og T&W Holding, der er investeringsselskab for Tøpholt- og Westermann-familierne, der har stiftet Widex-koncernen, der i dag kendes under navnet WS Audiology.

Foruden Gitte Aabo er også Arthur Higgins, der er tidligere topchef i den tyske kemi- og medicinalgigant Bayers medicinaldivision og nu rådgiver kapitalfonden Blackstone om investeringer i biotekbranchen, også indtrådt i biotekselskabets bestyrelse, skriver Børsen.

Dansk corona-terapi viser lovende takter i fase 1-forsøg

Widex-familier ser stort potentiale i biotekselskabs corona-behandling

Widex-familier med i 150 mio. kr. stor investering i dansk biotekselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også