Orphazyme skal af med to tredjedele af medarbejderne

FDA nylige afvisning af Orphazymes hovedkandidat får også konskekvenser for de ansatte i virksomheden. (Opdateret)
Foto: Nikolaj Skydsgaard/REUTERS / X07081
Foto: Nikolaj Skydsgaard/REUTERS / X07081
af ritzau finans

Biotekselskabet Orphazyme må skære cirka to tredjedele af sin arbejdsstyrke fra og sige farvel til tre bestyrelsesmedlemmer, meddeler selskabet mandag morgen.

Det sker, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheders, FDA, tidligere i juni afviste selskabets fremmeste lægemiddelkandidat, arimoclomol til behandling af Niemann-Pick type C (NPC).

Afvisningen er et alvorligt tilbageslag for Orphazyme, som nu skærer alt fra, der ikke er kritisk for den videre udvikling af Arimoclomol i NPC.

"Som et resultat af restruktureringen af selskabet og vores strenge spareprogram, er vi nødt til at sige farvel til mange af vores mest værdsatte og talentfulde kollegaer," siger Orphazymes administrerende direktør, Christophe Bourdon, i meddelelsen.

"Vi takker dem for deres stærke engagement hos Orphazyme og dedikation over for patienter i nød. Disse umiddelbare tiltag tager vi, fordi de er nødvendige for at beskytte og støtte den igangværende godkendelsesproces i Europa og evalueringen af den fortsatte vej fremad i USA," fortsætter han.

Foruden de mange medarbejdere, der må forlade selskabet, siger selskabet også farvel til tre af sine ni bestyrelsesmedlemmer. Det er Rémy Droller, Martijn Kleijwegt og Anders Hedegaard, der forlader bestyrelsen i Orphazyme.

Selskabet fastholder i øvrigt forventningerne til hele året, der senest blev nedjusteret efter afvisningen fra FDA.

Topchef er tavs om fyringer i Orphazyme efter mavepuster fra FDA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også