MedWatch

Pfizer og Biontech søger om EU-ja til vaccine til store børn

Vaccinen fra Pfizer og Biontech er godkendt til voksne i EU, nu vil de have det udvidet til 12- til 15-årige.

Foto: FRED TANNEAU/AFP / AFP

Der kan være en coronavaccine på vej til store børn i EU.

Pfizer/Biontech har i hvert fald ansøgt om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år.

Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Tidligere på måneden blev det samme gjort i USA, og Biontechs topchef, Ugur Sahin, sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at vaccinen kan komme i brug blandt børn i juni.

Vaccinen fra Pfizer/Biontech var i december den første, der blev godkendt til brug hos voksne i EU.

Den har fået en såkaldt betinget markedsgodkendelse, der er mulig i særlige situationer - som under coronaudbruddet.

En sådan lader vaccinen komme på markedet, inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige

Det kan dog kun ske, hvis fordelene ved en hurtig vaccine er højere end de risici, der er ved ikke at have helt så mange langtidsdata.

Godkendelsen gælder i første omgang et år, hvor producenterne løbende senere mere data til EU, som så vurderer effektivitet og sikkerhed.

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som behandler ansøgninger om godkendelser af vacciner i EU - og dermed også Danmark.

EMA kommer med en anbefaling, som EU-Kommissionen herefter skal forholde sig til. Anbefalingerne følges dog som regel.

Selvom vaccinen godkendes til store børn, er det dog ikke sikkert, at den bliver taget i brug i Danmark.

I marts oplyste Sundhedsstyrelsen til DR, at der endnu ikke var taget stilling til, hvorvidt børn og under under 16 år skal vaccineres mod covid-19.

 

Statsministerens sats på mRNA-teknologi udelukker danske vacciner

Pfizer vil lancere corona-pille i 2021

Kommunikationsrådgiver: Medicinalbranchen går glip af århundredets brandingmulighed 

Mere fra MedWatch

Tidligere storaktionær holder døren på klem for ny investering i Orphazyme

Venturefonden Sunstone, der for nyligt solgte ud af sine aktier i Orphazyme, afviser ikke på et senere tidspunkt igen at skyde penge i selskabet, der torsdag fik en kold skulder af FDA til selskabets NPC-kandidat. Men fondens formål gør en geninvestering til en svær øvelse, lyder det fra general partner, Sten Verland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier