WHO gentager opfordring til at bruge Astrazeneca-vaccine

WHO-panel kommer fredag med vurdering af Astrazenecas coronavaccine efter rapporter om blodpropper, og holder fast ved de positive effekter ved vaccinen.
WHO's europæiske chef Hans Kluge opfordrer til brug af Astrazeneca-vaccine. | Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
WHO's europæiske chef Hans Kluge opfordrer til brug af Astrazeneca-vaccine. | Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Verdenssundhedsorganisationen WHO's sikkerhedspanel for vacciner vil fredag offentliggøre sine undersøgelser og vurderinger af AstraZenecas covid-19-vaccine. En række lande er foreløbig stoppet med at anvende vaccinen, fordi der har været rapporter om eksempelvis blodpropper efter stikket.

WHO oplyser, at vurderingen ikke som bebudet kommer torsdag, men altså først en dag senere.

Men WHO's chef i Europa, Hans Kluge, gentager, at de positive virkninger ved AstraZenecas vaccine langt overstiger de risici, som der kan være.

"Offentlighedens tillid er altafgørende, og myndighederne må sikre transparens, kompetence og empati."

Han siger, at AstraZenecas vaccine fortsat bør anvendes over hele Europa for at hjælpe med at redde liv.

Kluge oplyser, at de europæiske lægemiddelagenturer undersøger nogle få tilfælde, hvor vaccinerede har fået blodpropper af den svensk-britiske vaccine. Det har medført, at en lang række EU-lande har suspenderet brugen af den.

"På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvorvidt det er vaccinen eller andre forhold, som har spillet ind," siger WHO-chefen.

De pågældende lande venter nu på en analyse af de sygdoms- og dødstilfælde, der hidtil er set blandt vaccinerede personer. Den analyse er EU's lægemiddelagentur, EMA, i øjeblikket i gang med. Resultatet ventes torsdag eftermiddag.

Men både EMA og de fleste eksperter mener, at vaccinen fra AstraZeneca er sikker. Den blev kigget nøje efter i sømmene og testet på tusindvis af patienter, inden den blev godkendt som en af de første mod covid-19.

WHO ser ikke grund til at stoppe vaccine fra Astrazeneca

EMA: Vi er overbeviste om Astrazeneca-vaccinens fordele

Flere store lande sætter Astrazeneca-vaccine på pause 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også