Sarepta dykker knap 50 pct. efter skuffende studienyt

Amerikanske Sarepta Therapeutics, der blandt andre samarbejder med danskstyrede Hansa Biopharma, dykker knap 50 pct. efter skuffende studienyt. Sidste år faldt Sareptas aktie 14 pct. efter "fejlagtig" bivirkningsrapport med samme middel, som det, der nu skuffer.
Biotekselskabet Sarepta Therapeutics, der udvikler lægemidler til behandling af sjældne sygdomme i blandt andet centralnervesystemet, bliver sendt ned med knap 50 pct. til 84,91 dollar i den tidlige handel på det amerikanske aktiemarked. | Foto: Colourbox
Biotekselskabet Sarepta Therapeutics, der udvikler lægemidler til behandling af sjældne sygdomme i blandt andet centralnervesystemet, bliver sendt ned med knap 50 pct. til 84,91 dollar i den tidlige handel på det amerikanske aktiemarked. | Foto: Colourbox
af ritzau finans og albert rønning-andersson

Biotekselskabet Sarepta Therapeutics, der udvikler lægemidler til behandling af sjældne sygdomme i blandt andet centralnervesystemet, bliver sendt ned med knap 50 pct. til 84,91 dollar i den tidlige handel på det amerikanske aktiemarked.

Ifølge Bloomberg skyldes det massive kursfald, at et studie med selskabets genterapi til behandling af Duchennes muskeldystrofi (DMD) ikke formåede at leve op til investorernes forventning.

DMD skyldes en mangel på proteinet dystrofin, som er vigtig for muskelcellernes funktion. Hvis proteinet mangler, sker der et tab af muskelfibre og musklerne svækkes.

I studiet lykkedes det ikke for Sareptas middel at vise fordele sammenlignet med placebo.

"Mens vi mener, at der stadig er en potentiel vej til godkendelse for SRP-9001 (Sareptas middel, red.) og kun moderat sænker vores sandsynlighed for succes fra 50 til 40 pct., mener vi, at disse resultater repræsenterer en forsinkelse til markedet på 1,5-2 år," skriver Morgan Stanley i en analyse, ifølge Bloomberg.

Finanshuset har samtidig sænket sin anbefaling af aktien til "ligevægt" fra "overvægt" og barberet kursmålet ned med 48 pct. til 95 dollar.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, Sareptas aktie går til bunds.

Det skete også i august forrige år, da da en alvorlig bivirkning med netop den eksperimentelle genterapi SRP-9001 mod Duchennes muskeldystrofi dukkede op i et system hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Indberetningen var en fejl, sagde selskabet, men ikke desto mindre faldt selskabets aktien degang med 14 pct., svarende til, at selskabet mistede cirka 10 mia. kr. i markedsværdi.

Sarepta Therapeutics indgik i øvrigt i sommer en milliardaftale med biotekselskabet Hansa Biopharma, der har danske Søren Tulstrup som topchef, om at udvikle Hansa Biopharmas lægemiddelhåb imlifidase som en forbehandling til genterapi af to sjældne sygdomme hos udvalgte patienter.

Biotekfirmas aktie dykkede 14 pct. efter "fejlagtig" bivirkningsrapport

Hansa Biopharma indgår milliardaftale med amerikansk genterapifirma – direktør jubler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også