Biogen går sammen med Sage Therapeutics i milliardsamarbejde

Et nyt partnerskab mellem Biogen og Sage Therapautics søger at udvikle og markedsføre midler mod depression og bevægelighedssygdomme.
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Biogen har indgået en aftale med det amerikanske biotekselskab Sage Therapeutics til en værdi af op til 3,1 mia. dollar om, at selskaberne sammen skal udvikle og markedsføre midler mod depression og bevægelighedssygdomme.

Det skriver selskaberne i en meddelelse.

Som en del af aftalen får Sage Therapeutics 1,53 mia. dollar i kontanter, som inkluderer en upfront-betaling på 875 mio. dollar og en investering fra Biogen på 650 mio. dollar.

Sage Therapeutics kan derudover få op til omkring 1,6 mia. dollar i potentielle milepælsbetalinger.

"Vi er begejstrede for potentialet i at kunne kombinere Biogens førende kompetencer inden for neurovidenskab med Sages dybe ekspertise inden for psykiatri," siger Michel Vounatsos, administrerende direktør i Biogen i en meddelelse.

De to selskaber skal blandt andet samarbejde om Sage Therapeutics lægemiddel zuranolone til behandling af depressive lidelser, der i øjeblikket er i en fase 3-udvikling.

Derudover vil de samarbejde om Sage-324 til behandling af bevægelsesforstyrrelsen essentiel tremor.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også