Pfizer-partner ser mulig vaccinegodkendelse medio december

Hvis alt flasker sig vil de amerikanske sundhedsmyndigheder kunne godkende den covid-19-vaccine, som Pfizer og Biontech står bag, allerede i midten af december.
Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det sagde chefen for tyske Biontech, Ugur Sahin, onsdag aften ifølge Reuters, efter at de to selskaber bag vaccinehåbet tidligere onsdag kunne fortælle, at vaccinen havde vist en effekt på 95 pct. på tværs af aldersgrupper og tilmed ikke havde vist alvorlige bivirkninger.

Ugur Sahin sagde til Reuters TV, at de amerikanske sundhedsmyndigheder om alt går vel kan tildele en godkendelse til nødbrug henimod slutningen af første halvdel af december eller tidligt i anden halvdel.

I EU kan der blive tildelt en betinget godkendelse i anden halvdel af december, vurderede han endvidere.

Sahin sagde desuden, at Biontech og Pfizer arbejder på en forfinet formulering af vaccinen, der ikke kræve ekstrem kølig opbevaring, og han venter, at den mere robuste version af vaccinen vil kunne lanceres i løbet af andet halvår næste år.

Den nuværende vaccineversion skal lagres og transporters ved en temperatur på minus 70 grader, men kan dog holdes i en normal fryser i op til fem dage, skriver Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også