Genmab-topchef har øget tro til nyt guldhåb

Om kort tid vil Genmab præsentere nye data for cancermidlet epcoritamab, som ifølge topchef Jan van de Winkel vil vise, at midlet er det bedste i sin klasse.
Foto: PR / Genmab
Foto: PR / Genmab
aF RITZAU FINANS

Genmabs topchef, Jan van de Winkel, har en stærk tro på, at koncernen med et nyt antistof kan slå konkurrenterne og være først på markedet med et middel mod lymfekræft.

Det skriver Børsen.

"De begrænsede data, der er tilgængelige, er allerede stærkere end nogen af konkurrenternes, Roche og Regeneron, og det er tidlige data fra juli. Normalt øges responsen over tid, og på ASH vil vi give data, der er aflæst blot en uge før konferencen, og vi føler os mere og mere sikre på, at vi har et molekyle, der er best-in-class," forklarer Jan van de Winkel, til Børsen.

ASH er en årlig cancerkonference, som løber af stablen til december. I år som 100 pct. virtuelt arrangement på grund af coronapandemien.

Cancermidlet epcoritamab er en del af den potentielt 25 mia. kr. store udviklingsaftale, som Genmab indgik i sommer med Abbvie.

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan har tidligere vurderet, at Epcoritamab kan nå et topsalg på 30 mia. kr. om året, ifølge Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også