Medicinalindustrien er for sent ude med masseproduktion af covid-19-antistoffer

Den tidligere FDA-direktør Scott Gottlieb mener ikke, at medicinalindustrien vil være i stand til at producere nok antistofbehandlinger mod covid-19 til at kunne følge med efterspørgslen i år, skulle behandlingen blive godkendt.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143

Flere nye antistofbehandlinger mod covid-19 er den seneste tid rykket mod godkendelse, men medicinalindustrien har ikke produktionsfaciliteter til at kunne levere tilstrækkeligt med doser til USA, for da slet ikke at tale om resten af verden.

Det skriver Fiercepharma.

Regenerons behandling er kommet i søgelyset, fordi det var én af dem, som USA's præsident Donald Trump modtog efter sin diagnose med sygdommen, men også Eli Lilly har gjort sig bemærket for sin behandling.

Regeneron siger, at selskabet satser på at kunne levere omkring 300.000 behandlinger inden for de næste måneder – for øjeblikket er der 50.000 på lager. Men Scott Gottlieb er altså skeptisk omkring forsyningsmulighederne.

"Vi skulle have taget forskelilge tiltag i april og maj for at løfte produktionskapaciteten for at have lægemidlet til rådigheder i større mængder nu. Det er for sent for i år. Jeg tror godt, vi kan gøre noget i forhold til 2021, men lige nu må vi nøjes med, hvad vi har," lyder det fra Scott Gottlieb.

Indtil videre har Regeneron allieret sig med Roche for at løfte sin produktionskapacitet. Den schweiziske medicinalkoncern vil som følge af den syvårige licensaftale de to selskaber har indgået skulle sørge for distribution af midlet uden for USA.

Regeneron sender antistofbehandling mod covid-19 til godkendelse hos FDA

Frontløbere på vaccine og medicin mod covid-19 ramt af anklager om patentbrud 

Eli Lilly sender antistofbehandling mod covid-19 til godkendelse hos FDA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også