J&J sælger 100 mio. doser coronavaccine til amerikansk regering

Den amerikanske regering har bestilt endnu en stor omgang doser af coronavaccine, denne gang er doser af Johnson & Johnsons vaccinekandidat Ad26.COV2.S.
Foto: AMANDA PEROBELLI/REUTERS / X06790
Foto: AMANDA PEROBELLI/REUTERS / X06790
AF RITZAU FINANS

Janssen, medicinaldivisionen hos Johnson & Johnson, har indgået en aftale med den amerikanske regering om at fremstille 100 mio. doser af en sin eksperimentielle vaccine mod covid-19.

Det skriver Johnson & Johnson i en pressemeddelelse

Vaccinen ved navn Ad26.COV2.S skal bruges i USA efter godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Den amerikanske regering kan købe yderligere 200 mio. doser af vaccinen som følge af en option i aftalen.

Johnson & Johnsons arbejde med udviklingen af en vaccine sker i samarbejde med myndigheden Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA) og det amerikanske forsvarsministerium.

De første kliniske forsøg med vaccinen på mennesker er undervejs i både USA og Belgien.

Vaccinen vil blive tilbudt på globalt plan til brug i nødstilfælde under coronapandemien.

Johnson & Johnson sigter efter at levere mere end en milliard doser af vaccinen i 2021, såfremt den er sikker og bliver godkendt til brug.

Sanofi og Glaxosmithkline bliver tildelt op til 2,1 mia. dollar til vaccine

USA bestiller 100 millioner doser af mulig coronavaccine

USA prissætter coronavaccine gennem milliardaftale 

Sanofi og GSK tæt på stor EU-aftale om levering af coronavaccine 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også