Merck, Lilly og Amgen vinder retssag om medicinpriser i tv-reklamer

USA's præsident Donald Trump og hans administration har fået endnu en mavepuster i deres forsøg på at få vist medicinpriser i fjernsynsreklamer, efter at de har tabt en appelretssag om spørgsmålet. Dommen fastslår, at USA's sundhedsministerium ikke har autoritet til at kræve priserne vist.
Den amerikanske præsident Donald Trump mødtes tidligere med medicinalindustrien for at diskutere høje medicinpriser, hvor blandt andre topchef for Merck, Kenneth Frazier, samt adm. direktør for Amgen, Robert Bradway, var med.
Den amerikanske præsident Donald Trump mødtes tidligere med medicinalindustrien for at diskutere høje medicinpriser, hvor blandt andre topchef for Merck, Kenneth Frazier, samt adm. direktør for Amgen, Robert Bradway, var med.

Det var en stor sejr for medicinalgiganterne Amgen, Eli Lilly og Merck, da de vandt en appelretssag, der stammer tilbage til sidste juni, hvor virksomhederne lagde sag an for at blokere for lovgivning, der ville tvinge medicinproducenterne til at vise deres priser i reklamer på tv.

Det mente virksomhederne ikke, at de amerikanske sundhedsmyndigheder HHS havde autoritet til, og lovgivningen overtrådte selskabernes forfatningsmæssige rettigheder.

Det skriver branchemediet Fiercepharma.

Ved domsafsigelsen var dommer Amit Mehta klar i sit ordvalg, da hun understregede, at HHS savnede autoritet på området.

"Uanset hvor foruroligende problemerne med medicinpriser, der bliver skruet i vejret, er, kan HHS ikke gøre mere, end kongressen har givet det autoritet til," sagde hun i afgørelsen.

HHS har mulighed for at appelleren sagen til USA's Højestreret, men det er usikkert, om sagen ville blive accepteret, når de første to afsigelser har været så klare.

En talsperson fra Det Hvide Hus anklagede efter den første dom sidste år "en Obama-udpeget dommer" for at være i ledtog med medicinalindustrien om at hemmeligholde høje medicinpriser.

Dommer forhindrer Trump i at fremtvinge medicinpriser i tv-reklamer

Medicinalgiganter lægger sag an: Nægter at afsløre medicinpriser i tv-reklamer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også