MedWatch

Dommer forhindrer Trump i at fremtvinge medicinpriser i tv-reklamer

En domstol i USA har bremset en lov, der ville tvinge medicinalfirmaer til at oplyse priserne på deres medicin, når de reklamerer for medicinen på tv.

USA's præsident Donald Trump. Foto: NICHOLAS KAMM/AFP / AFP

Medicinalfirmaer slipper indtil videre for at afsløre deres medicinpriser, når de reklamerer for medicin på amerikansk tv.

Det på trods af, at den amerikanske præsident Donald Trump havde en lov klar, der skulle træde i kraft i dag tirsdag, og som netop ville have tvunget medicinpriserne frem i lyset.

En domstol i USA har således bremset loven i sidste øjeblik med den begrundelse, at Donald Trumps sundhedsministerium ikke har mandat fra Kongressen til at gennemtrumfe en sådan lov.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed var dommeren enig med MSD, Eli Lilly og Amgen, som havde protesteret over loven.

Dommeren sagde ifølge Reuters, at loven meget vel kunne hjælpe med at nedbringe prisen på lægemidler, som det var hensigten, men at "uanset hvor foruroligende problemet med stigende medicinpriser kan være, så kan HHS (sundhedsministeriet, red.) ikke gøre mere, end hvad Kongressen har autoriseret."

En talsmand fra Det Hvide Hus kaldte efterfølgende dommen "forargerlig" ifølge Reuters og sagde desuden, at dommeren i sagen havde hjulpet big pharma med at "holde høje priser hemmelige for det amerikanske folk, hvilket efterlader patienter og familier som de rigtige ofre."

Medicinalgiganter lægger sag an: Nægter at afsløre medicinpriser i tv-reklamer

Eli Lilly opretter hjemmeside, hvor patienter kan udregne medicinpriser

USA's politikere barsler med ny lov: Reklamer for medicin skal indeholde en pris

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier