Finanshus: Genmab og Abbvies partneraftale indikerer stort salgspotentiale

Abbvies har tidligere bevist, at selskabet kan gøre sig gældende i markeder med tæt konkurrence, og det går finanshuset Jefferies til at løfte forventningerne til det Genmab-udviklede epcoritamab, der er omdrejningspunktet i de to selskabers partnerskabsaftale.
Foto: Tuala Hjarnø / Genmab / PR
Foto: Tuala Hjarnø / Genmab / PR
RITZAU FINANS

Genmabs partneraftale med amerikanske Abbvie indikerer stort potentiale for aftalens flagskib, epcoritamab, vurderer Jefferies, der hæver sit kursmål til 2400 kr. fra 1950 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

"Vores estimater og værdiansættelse er opdateret, så de indeholder forudbetalingen på 750 mio. dollar, hvilket har en værdi af 75 kr. per aktie. Vi hæver også estimatet for epcoritamabs topsalg til 2,6 mia. dollar fra 1,5 mia. dollar givet Abbvies kommercielle meritter også i overfyldte markeder," skriver Jefferies blandt andet i notatet.

Banken hæver desuden sandsynligheden for, at epcoritamab, der er fase 1/2, ender med at komme på markedet til 60 pct. fra tidligere 20 pct.

Sammen med Abbvie planlægger Genmab et stort udviklingsprogram med omkring ti studier, hvoraf de fleste er fase 3, for at lukke hullet op til konkurrenterne Roche og Regeneron, der er omkring et år foran med tilsvarende stoffer. Desuden overvejes kombinationsstudier med kræftmidler som Venclexta og Imbruvica.

Samlet stiger værdisætningen af epcoritamab derved med 245 kr. per aktie.

Også værdisætningen af Genmabs kræftmiddel Darzalex løfter Jefferies med 245 kr. per aktie, efter at der for nyligt blev opnået positive resultater i et fase 3-forsøg opnået positive toplinjeresultater i behandling af nyligt diagnosticerede patienter med AL-amyloidose, en sygdom, som fører til organskader, med Darzalex som injektion i kombination med tre andre cancermidler.

Finanshuse løfter kursmål for Genmab-aktien efter milliardaftale Bredden og størrelsen på Genmabs partneraftale overrasker analytiker Guggenheim sætter højeste Genmab-kursmål blandt analytikere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også