Jørgen Huno Rasmussen er stoppet som bestyrelsesformand i Lundbeckfonden efter 12 år i bestyrelsen og heraf otte for bordenden.

Det sker, fordi Jørgen Huno Rasmussen er faldet for anciennitetsregler, som han selv var med til at indføre, der bestemmer, at en person højst kan tilbringe netop 12 år i Lundbeckfondens bestyrelse.

"Det har været en kæmpe oplevelse at være formand for fonden. Der er sket meget i de 12 år, hvor jeg har været med. Derfor er det selvfølgelig med blandede følelser, at jeg fratræder. Der er en glæde over at have været med i en spændende udvikling, men der er også vemod over ikke at være med mere," siger Jørgen Huno Rasmussen til MedWatch.

Han fortæller, at han egentlig havde mod på mere i Lundbeckfonden.

"Det er bestemt ikke manglende lyst til at fortsætte arbejdet, men nu er det på tide at lade andre komme til," siger Jørgen Huno Rasmussen.

Stolt af regler om ledelsesskik

Jørgen Huno Rasmussen har en lang erhvervskarriere bag sig, blandt andet som adm. direktør for industrivirksomheden FLSmidth fra 2004 til 2013 og som medlem af bestyrelsen for Haldor Topsøe, Terma, Bladt Industries og Rambøll.

Han anser anciennitetsregler for at være et helt centralt element i at sikre god governance – ledelsesskik – i en organisation, og dermed også for at være et af de vigtigste tiltag i Lundbeckfonden, som han har været med til at indføre.

"Det er et privilegium at få lov at arbejde i en stor erhvervsdrivende fond, men også et stort ansvar. Den bedste måde at løfte det ansvar på er at sikre en stærk governance," siger Jørgen Huno Rasmussen.

I hans optik sikrer anciennitetsregler, at der kommer friske kræfter ind i bestyrelsen, som "kan tænke i nye baner."

"Omverdenen ændrer sig, og vilkårene ændrer sig, og det kræver, at virksomheder og fonde kan ændre sig. Det forudsætter, at de i deres ledelse har en uafhængighed. Det er afgørende for en virksomheds evne til at omstille sig," siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han nævner som skræmmeeksempel konglomeratet ØK, der var Skandinaviens største virksomhed i 70'erne, men siden gik konkurs.

"Man mente, at det største problem var, at de kunne blive overtaget af fjendtlige konkurrenter. Derfor oprettede man ØK Holding for at opkøbe nogle af aktierne selv, men konsekvenserne blev, at ØK blev et lukket kredsløb," siger Jørgen Huno Rasmussen.

"Hvis en direktør eller tidligere direktør udgør bestyrelsen og skal vurdere, om den aktuelle ledelse er god nok til omstilling og fornyelse, så er risikoen, at ledelsen ikke bliver skiftet ud, når det er nødvendigt, og det var præcis det, der skete i ØK," siger han videre.

Derfor har Jørgen Huno Rasmussen sammen med Lundbeckfondens bestyrelse indført anciennitetsregler – og regler, der specifikt bestemmer, at personer fra ledelsen og bestyrelsen i fondens datterselskaber, så som Lundbeck, ikke kan komme i ledelsen eller bestyrelsen for fonden.

"Vi sætter en ære i, at der ingen mulighed er for, at vi havner i et lukket kredsløb og dermed ikke får sikret den nødvendige fornyelse," siger Jørgen Huno Rasmussen, og tilføjer:

"Det er noget af det, jeg glæder mig over, at jeg har været med til at arbejde med: At sikre en god og stærk governance i Lundbeckfonden."

Aktivt ejerskab

Jørgen Huno Rasmussen er også glad for at have bidraget til, hvad han karakteriserer som et mere aktivt ejerskab af fondens selskaber, navnligt Lundbeck, ALK og Falck.

"For at være en god ejer er man nødt til at være så tæt på, at man også kan være en aktiv ejer," siger Jørgen Huno Rasmussen.

"Man skal give selskabet så meget råderum, at det kan operere, og det gør vi i Lundbeckfonden. Men samtidig er vi så tæt på, at vi kan være med til at træffe de langsigtede ejerbeslutninger; det vil sige ansættelsen af den rigtige bestyrelsessformand, den afgørende strategi og at være inde over, når der skal foretages meget store opkøb eller lignende. Den balance har vi sikret, og det er jeg meget glad for, at vi har fået til at fungere," siger han.

Har du opnået det, du ville i Lundbeckfonden?

"Det synes jeg. Det har været en fantastisk spændende periode," siger Jørgen Huno Rasmussen.

Større donationer

Der er sket meget med Lundbeckfonden i Jørgen Huno Rasmussens tid. I 2009 uddelte fonden 340 mio. kr. til forskning. I 2019 var det tal steget til 666 mio. kr.

"Vi har fået nogle gode resultater ud af selskaberne, som har gjort, at vi har kunnet skrue væsentligt op for vores donationer," siger Jørgen Huno Rasmussen.

"Lundbeckfonden finansierer 700-800 forskerstillinger hvert år. Mange gange på universiteterne og Rigshospitalet ville stå tomme, hvis man ikke havde den her slags erhvervsdrivende fonde," siger han videre.

Til de ansatte, der arbejder i Lundbeckfondens selskaber, har den nu tidligere formand følgende at sige:

"Vi har været stolte ejere af selskaberne og glæder os over, at der sidder en meget stærk ledelse i driftsselskaberne og nogle utrolige dygtige medarbejdere, og det er jo grundlaget for de store midler, som fonden kan uddele."

Lundbeck-ejer får overskud på 5,6 mia. kr. efter et godt aktieår