Medicinalselskaber på stribe indfører rejseforbud for de ansatte

Leo Pharma, Sanofi, Astrazeneca og Boehringer Ingelheim er blot nogle af de medicinalselskaber, som nu enten begrænser eller helt forbyder deres ansatte at rejse til områder ramt af coronavirus.
Sydkorea er et af de lande, som den interntionale medicinalindustri prøver at begrænse rejserne til og fra. | Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS / X01368
Sydkorea er et af de lande, som den interntionale medicinalindustri prøver at begrænse rejserne til og fra. | Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS / X01368

Mens mange medicinalselskaber allerede er blevet ramt på indtjeningen eller produktion i Kina, så stopper en stor del af dem nu også alle eller alle ikke-essentielle rejser for de ansatte.

Det skriver FiercePharma.

Abbvie, Astrazeneca, Boehringer Ingelheim, Bristol-Myers Squibb, Glaxosmithkline, Mylan, Novartis, Sanofi og flere endnu har enten direkte forbudt ansatte at rejse til og fra Kina, eller i hvert fald rådet deres ansatte til at omlægge møder i de påvirkede områder.

Derudover skeler flere selskaber også til WHO's anbefalinger om ligeledes at undgå rejse til og fra Sydkorea, ligesom lande som Iran, Italien og Japan også er kommet på listen over lande, som agenturet holder særligt godt øje med.

Hos Glaxosmithkline aflyser man derudover også alle ikke esentielle rejser til Italien og Sydkorea med øjeblikkelig virkning.

Adskillige selskaber er blevet hårdt ramt over begrænsningerne i Kina, da den folkerige nation i de seneste år er blevet et af de vigtigste markeder for store dele af den internationale medicinalindustri. Særligt Astrazeneca, som har omkring 20 pct. af sit salg og 17.000 medarbejdere i landet, er hårdt eksponeret i forhold til knuder på det kinesiske marked.

Leo Pharma begrænser rejser

Til Børsen har Leo Pharmas topchef Catherine Mazzacco også oplyst, at man i den danske koncern prøver at begrænse rejser til Norditalien, Korea, Hong Kong og Japan så meget som muligt. Rejser til og fra Kina er udelukket.

“Vi er forsigtige, når folk kommer tilbage fra rejser, så vi sikrer, at de ikke smitter nogen. Vi har taget en beslutning om at aflyse store interne møder, som var planlagt, for at undgå smittefaren,” siger hun.

For Leo Pharmas vedkommende kan man også blive særligt eksponeret i Norditalien, hvor dele af selskabets produktion ligger efter en handel med Bayer i 2018, hvor der fulgte produktionsfaciliteter med. Indtil videre er fabrikken ikke ramt, men der bliver produceret for 1,5 mia. kr. på fabrikken, så en lukning kan få alvorlige konsekvenser for selskabet.

WHO: Risiko for global virusspredning er nu meget høj

Infodemi: De falske nyheder har kronede dage under coronavirussen

Lægemiddelstyrelsen irettesætter dansk læge efter påstand om corona-kur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også