MedWatch

Lægemiddelstyrelsen irettesætter dansk læge efter påstand om corona-kur

Det er helt uacceptabelt, at en dansk læge annoncerer en kur mod corona, der ikke er dokumentation for, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen ifølge DR.

Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen Foto: Lægemiddelstyrelsen / PR

Lægemiddelstyrelsen retter skarp kritik af den praktiserende læge Stig Ekkert, der driver Patientens.dk, efter lægen i en pressemeddelelse lørdag hævdede, at medicinen klorokin kan behandle covid-19, skriver DR.

"Det er udokumenterede påstande og ikke myndighedsgodkendte anbefalinger, og det advarer vi selvfølgelig imod i sådan en tid her," siger styrelsens direktør, Thomas Senderovitz, til DR og kalder annonceringen for "helt uacceptabelt."

Den danske læge Stig Ekkert fastholder derimod sit synspunkt om, at der er dokumentation for, at klorokin, der blandt andet bruges til behandling af malaria og leddegigt, har en positiv effekt på "corona-patienter":

"Skulle jeg tilbageholde det og vente på, at der sidder nogen i en bureaukratisk organisation og skal køre nogle procedurer igennem? (...) jeg opfordrer dem egentlig bare til at komme på banen og følge med i den internationale udvikling," siger han til mediet.

Minister: Israelske forskere nærmer sig vaccine mod corona

Epidemiforsker: En vaccine vil ikke stoppe smitten af coronavirus

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier