Novo Nordisks GLP-1-præparater bliver centrale for nyhedsflowet i år

Novo Nordisks nye diabetespille Rybelsus bliver sammen Ozempic centrale i selskabets nyhedsflow i året, der netop er skudt i gang, vurderer analytiker.
Novo Nordisks nye diabetespille Rybelsus, er kommet godt fra start og vil også i 2020 være leveringsdygtig i nyheder, lyder vurderingen. | Foto: Novo Nordisk / PR
Novo Nordisks nye diabetespille Rybelsus, er kommet godt fra start og vil også i 2020 være leveringsdygtig i nyheder, lyder vurderingen. | Foto: Novo Nordisk / PR
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisks nye diabetespille Rybelsus og det ugentlige GLP-1-middel Ozempic står også i centrum i 2020, hvor de to præparater vil stå for en væsentlig del af nyhedsflowet.

Det vurderer analytiker Michael Shah fra Bloomberg Intelligence.

Lanceringen af Rybelsus, der kom på det amerikanske marked i fjerde kvartal, vil således fortsat blive fulgt tæt.

Desuden ventes den amerikanske lægemiddelstyrelse den 20. januar at melde tilbage om Novos ansøgning om at få anerkendt, at brug af Rybelsus og Ozempic reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom i type 2-diabetikere.

For Ozempic er der også data på vej i andet halvår, hvor Novo ventes at præsentere data fra et studie med en højdosisudgave af diabetes 2-midlet.

Der kommer desuden data fra studier med Ozempic, også kaldet Semaglutid, som vægttabsmiddel i løbet af år, og i starten af andet kvartal ventes data fra et fase 2-studie af midlet til behandling af ikke-alkoholisk fedtlever, NASH.

Novos salg af Rybelsus gik frem i USA i sidste uge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også