Onxeo: Positive mellemliggende resultater med cancermiddel

To ud af tre patienter, der stadig modtager cancerbehandlingen, har en stabiliseret sygdom uden tumorprogression, fortæller Onxeo.
Foto: Onxeo / PR
Foto: Onxeo / PR
AF RIZAU FINANS

Biotekselskabet Onxeo har onsdag aften offentliggjort positive, foreløbige resultater med lægemiddelkandidaten Asidna i kombination med kemoterapi fra Driiv-1b studiet.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

To ud af tre patienter, der stadig modtager behandlingen, har en stabiliseret sygdom uden tumorprogression, fortæller Onxeo. Det er resultatet efter mere end henholdsvis 4 og 5 måneders behandling af de to.

Samtidig oplyses der om en "tilfredsstillende" tolerance af behandlingen uden negative effekter. De tre patienter lider af henholdsvis ikke-småcellet lungecancer, brystkræft og tarmkræft.

"Vi er meget tilfredse med disse indledende resultater," udtaler Olivier de Beaumont, forskningsdirektør i Onxeo i meddelelsen.

Onxeo annoncerer samtidig starten på anden del af Driiv-1b-studiet med behandling af patienter med solide, metatiserede kræftknuder med Asidna i kombination med carboplatin og paclitaxel, der er en af standardbehandlingerne for solide tumorer.

Foreløbige resultater af den behandling ventes inden udgangen af 2019.

Onxeo tabte igen masser af penge i første halvår

Onxeo sender nyt middel i præklinisk forsøg

Onxeo sikrer sig 9 millioner euro i likviditet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også