Onxeo sikrer sig 9 millioner euro i likviditet

En forlænget finansieringsaftale giver biotekselskabet Onxeo rum til fortsat at udvikle videre på selskabets lægemiddelkandidat, kræftmiddel Asidna.
Foto: Morphosys/PR
Foto: Morphosys/PR
AF RITZAU FINANS OG ALBERT RØNNING-ANDERSSON

Biotekselskabet Onxeo har forlænget sin finansieringsaftale med Nice & Green.

Aftalen kan potentielt medføre, at Nice & Green stiller 9 mio. euro i likviditet tilrådighed for Onxeo de næste 12 måneder mod udstedte nye aktier i selskabet.

Det fremgår af en meddelelse fredag fra Onxeo.

Aftalen, der kan opsiges uden varsel af Onxeo, sikrer, at selskabet kan udstede aktier til det nuværende kursniveau i bytte for kontanter, og med en mulighed for ad den vej at rejse op til 9 mio. euro forlænges selskabets likviditetsberedskab frem til tredje kvartal 2020, oplyses det.

"Denne finansieringsmulighed tillader os at matche de rejste midler med selskabets faktiske behov under favorable finansielle vilkår", siger Nicolas Fellmann, CFO i Onxeo, i meddelelsen.

Onxeo optog i maj den første patient i fase 1b-studiet DRIIV til behandling af solide tumorer med midlet AsiDNA, og man forvneter at offentliggøre de første resultater herfra i andet halvår af 2019.

Forlængelse af eksisterende aftale

Tilbage i juni 2018 indgik Onxeo i juni en tilsvarende aftale med Nice & Green.

Aftalen dækkede ti måneder med et likviditetsindskud på 5,4 mio. euro. Dengang oplyste Onxeo, at Nice & Green var forpligtet til hver måned i perioden at tegne aktier for op mod 500.000 euro.

Aktierne skulle tegnes, såfremt Onxeo ønskede det til en kurs baseret på et snit de foregående tre handelsdage minus en rabat på maksimalt 5 pct.

I det omfang Nice & Green efterfølgende solgte sine aktier videre, skulle en del af en eventuel gevinst betales tilbage til Onxeo.

Tilsvarende oplysninger gives ikke om den forlængede aftale fredag.

Onxeo: Endelige fase 1-data med Asidna er positive

Onxeo optager første patient i nyt kræftstudie

Onxeo får ny bestyrelsesformand 

Onxeo leverer endnu et underskud - men markant lavere end året før 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også