Biogen og Eisai skrotter endnu en Alzheimers-kandidat i fase 3

Medicinalselskaberne Biogen og Eisai har endnu engang smidt en lægemiddelkandidat mod Alzheimers sygdom i skraldespanden. Denne gang et middel, der ellers blev afprøvet i to fase 3-studier.
Foto: Brian Snyder / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder / Reuters / Ritzau Scanpix

Omtrent et halvt år efter, at medicinalselskaberne Biogen og Eisai droppede deres lovende Alzheimers-middel aducanumab og mistede sammenlagt 176 mia. kr. i markedsværdi, har selskaberne nu skrottet endnu et fase 3-middel mod sygdommen.

Selskaberne har således droppet af udvikle midlet elenbecestat, som ellers blev afprøvet i to fase 3-studier.

Elenbecestat er endnu et middel af typen BACE-hæmmer, som blev spået en stor fremtid inden for behandling af Alzheimers sygdom, men som siden er imploderet.

Over det seneste halvandet år har både MSD, Eli Lilly, Astrazeneca, Amgen og Novartis udover Biogen og Eisai måttet smide BACE-hæmmere i skraldespanden.

Lægemiddelkandidaterne har i nogle tilfælde præsteret så dårligt, at patienternes neurologiske tilstand blev forværret hurtigere med midlerne end med placebo.

Biogen og Eisai skriver blot, at beslutningen om at lukke ned for elenbecestat er baseret på resultaterne af et patientsikkerhedstjek.

Skrotningen får ifølge selskaberne ikke betydning for udviklingen af lægemidlet BAN2401, som oprindeligt blev udviklet af det svenske biotekfirma Bioarctic, og som i et studie blev afprøvet i kombination med elenbecestat.

Alzheimers-fiasko slettede 176 mia kr fra Biogen og Eisais markedsværdi

Biogen skrotter lægemiddelkandidat mod Alzheimers - aktien falder 29 pct 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også