Vrede investorer bruger forklaring fra Novo-chef som bevis i søgsmål
![Doug Langa, direktør for Novo Nordisk i USA. | Foto: Novo Nordisk / PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11581476.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc76vcfd9nmfb17m1s268.jpg)
De forklaringer om prispres og rabatter, som Novo Nordisks amerikanske chef Doug Langa tidligere på året afgav under ed i en høring i den amerikanske kongres, bliver nu centrale i et søgsmål mod Novo Nordisk herhjemme.
Det skriver Børsen.
Den samling utilfredse investorer som har sagsøgt Novo Nordisk for 11,8 mia. kr. i Danmark benytter således Doug Langas forklaringer som bevis på deres påstand om, at Novo Nordisk begik kursmanipulation ved ikke tilstrækkeligt at informere om prispresset i USA i årene op til 2016.
Doug Langa forklarede blandt, at Novo Nordisk gav massive rabatter til amerikanske indkøbsorganisationer i 2014, 2015 og 2016.
Selskabet gav 48 pct. i rabat i 2014, 56 pct. i 2015 og 59 pct. i 2016, forklarede Doug Langa.
Investorerne mener, at det beviser, at Novo Nordisk tidligere burde have været klar over, at selskabets langsigtede salgsforventninger ikke var realistiske på grund af prispresset.
"Vi mener, informationer som disse understøtter vores anbringender, og de vil derfor også indgå i vores sag," skriver Thomas Ryhl, advokat hos Njord Law Firm, der fører sagen på vegne af investorerne, i en kommentar til Børsen.
Novo krydsede klinger med mellemmænd og lovgivere i amerikansk høring
Investorer sagsøger Novo Nordisk for 11,8 milliarder kr. i Danmark