FDA godkender nyt antibiotikum til 200 dollar per dag

Det lille amerikanske biotekselskab Nabriva har fået godkendt sit middel mod lungebetændelse, et middel som kommer til at få en listepris på mere end 200 dollar per dag. 
Foto: Torben Stroyer
Foto: Torben Stroyer

De amerikanske lægemiddelmyndigheder har sagt god for det nye antibiotikum-præparat Xenleta (lefamulin) fra den lille biotekvirksomhed Nabriva.

Patienter kan indtage midlet både i pilleform eller som en indsprøjtning, og er blevet godkendt til behandling af bakteriel lungebetændelse pådraget uden for sundhedssystemet. Midlet er det første godkendte produkt inden for en ny klasse af antibiotika, pleuromutiliner, der angriber bakterierne på en anden måde en traditionelle antibiotikaprodukter.

Ifølge Reuters får midlet en listepris på 205 dollar (cirka 1380 kr.) per dagsbehandling, hvis patienten får indsprøjtningen, og 275 dollar (knap 1850 kr.), hvis det er med pillebehandling. Her skal det dog bemærkes, at det er listepris, så det reflekterer ikke nødvendigvis den pris, som patienterne skal betale, når midlet er nået til dem gennem sundhedsforsikringer etc.

Ikke desto mindre er prisen et vigtigt diskussionspunkt, når det kommer til ny antibiotika. For området er ikke specielt attraktivt for mange medicinal- og biotekvirksomheder.

Det skyldes dels, at konkurrerende produkter er meget billige, idet de har været på markedet i mange år, og dels at antibiotika gerne bruges så lidt som muligt i forsøget på at undgå udvikling af resistens. Så i takt med at frygten for antibiotikaresistens stiger, har det skabt fornyet debat om, hvordan ny antibiotika skal prissættes for at forsøge at få flere medicinalselskaber til at investere i udviklingen af nye produkter i området.

Novos antibiotikafond sætter 65 millioner kr. i to nye selskaber

Den tyske regering kaster 300 mio kr ind i kampen mod resistente bakterier

Novos antibiotikafond har postet penge i to ny selskaber  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også