Novo Nordisk køber tabletfabrik af Purdue i USA

Amerikanske Purdue Pharma, som bedst er kendt for sine opioid-lægemidler, har afsat en fabrik i North Carolina til Novo Nordisk, der vil konvertere produktionsfaciliteterne til fremstillingen af selskabets diabetespille.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

Novo Nordisk har for et ukendt beløb købt en fabrik i North Carolina fra det amerikanske medicinalselskab Purdue Pharma.

Det skriver Børsen på baggrund af en artikel på Bioprocess International

Purdue Pharma er for øjeblikket bedst kendt som en af de opiod-selskaber, som er blevet genstand for en række retssager, der anklager producenterne for at have bidraget til USA's nuværende epidemi af opioidafhængighed og dertilhørende dødsfald. Den nye bevågenhed har også betydet, at efterspørgslen på Purdues produkter er faldet markant, hvorfor selskabet ikke længere kan "retfærdiggøre den fortsatte drift af Treyburn-fabrikken," som det lyder i et brev fra topchef Craig Landau til fabrikkens medarbejdere.

Purdue Pharma har ikke ønsket at kommentere på, hvad de har produceret på fabrikken, men over for avisen Stamford Advocate, bekræfter de, at North Carolina-faciliteterne er de seneste der håndterer produktionen af såkaldte "solid oral-dose"-medikamenter. Opioiden Oxycontin tilhører den kategori.

Under Novo Nordisk skal fabrikken også producere tabletter, men af en helt anden slags. Den skal konverteres til at stå for produktionen af Novo Nordisks diabetespille oral semaglutid, som efter planen skal blive godkendt i USA til september.

"Vi ønskede at etablere en produktionskapacitet for tabletter i USA for at vi kunne bygge en USA-til-USA forsyningskæde med hensyn til oral semaglutid og fremtidige oral medicin. Lokationen gav mening for os på grund af, at den er tæt på vores eksisterende produktionsfaciliteter og store udvidelse i nærliggende Clayton," skriver Novo Nordisk i en mail til Stamford Advocate.

Novo Nordisk har inden for de seneste år postet et tocifret milliardbeløb i opførslen af en ny fabrik og udvidelsen af eksisterende faciliteter i Clayton. Begge projekter skal efter planen være færdige i 2020. Clayton ligger omkring 90 km fra Purduefabrikken i Treyburn. Novo Nordisks egne fabrikker er også sat til at skulle producere semaglutid i tabletform og andre fremtidige orale midler. Ifølge Novo Nordisk vil det sandsynligvis tage et par år, før Purduefabrikken er ombygget og godkendt til produktion af diabetesmidlerne.

Novo Nordisk har ikke forpligtet sig til at overtage de omkring 80 medarbejdere fra fabrikken, men opfordrer dem til at søge de nye stillinger. 

Novo investerer trecifret millionbeløb i amerikansk fabrik og tilføjer stribevis af job 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også