EU og fire lande i Sydamerika er enige om frihandelsaftale

EU og fire lande i den sydamerikanske blok Mercosur nåede fredag til enighed om udkast til frihandelsaftale.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evaristo SA
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evaristo SA
AF RITZAU OG MIKKEL AABENHUS HEMMINGSEN

EU og fire lande i den sydamerikanske blok Mercosur nåede fredag til enighed om et udkast til en frihandelsaftale.

Det siger kilder tæt på forhandlingerne til Reuters.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at EU-Mercosur-aftalen er historisk - en af de vigtigste aftaler nogensinde for hans land.

"Vi har en aftale," siger en kilde til Reuters.

Aftalen er indgået efter næsten 20 års forhandlinger.

Mercosur blev grundlagt i 1991 og består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien. Aftalen mellem de fire lande skal fremme frihandel og den frie bevægelighed.

Godt for life science

Forhandlingsfremskridtet er gode nyheder for den gruppe af danske virksomheder, der er til stede i regionen - her iblandt de multinationale medicinalselskaber Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma.

Foruden udsigterne til en bedre beskyttelse af immaterielle rettigheder kan en handelsaftale kan nemlig åbne for yderligere eksport til landene, der ifølge et notat fra Dansk Industri købte medicinske produkter fra danske virksomheder for samlet 2,4 mia. kr. i 2017.

Mercosur udgør tilsammen det femtestørste marked uden for EU, og parterne har siden 2000 løbende forhandlet om vilkårene for en frihandelsaftale - uden dog at nå til enighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også