MedWatch

GSK betaler 440 millioner kroner for nyt crispr-laboratorium

Glaxosmithkline kaster knap en halv milliard kroner efter et nyt laboratorium, hvor medicinalselskabet i samarbejde med et amerikansk universitet vil gøre brug af crispr-teknologien til at opdage nye lægemidler.

Glaxosmithkline invetserer en halv milliard kroner i et nyt laboratorium, der ved hjælp af genredigeringsværktøjet crispr skal forske i udvikliingen af nye lægemidler. Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Loriene Perera

Det britiske medicinalselskab Glaxosmithkline (GSK) går nu også ind på markedet for udvikling af lægemidler baseret på genredigeringsværktøjet crispr.

I samarbejde med University of California i USA investerer briterne således 67 mio. dollar, næsten 440 mio. kr., i opbygning og drift af et spritnyt crispr-laboratorium, som får til huse ikke langt fra universitetet i San Francisco.

Det oplyser GSK i en meddelelse.

Under ledelse af Jennifer Doudna, en af crispr-teknologiens opfindere, får 24 fuldtidsansatte universitetsforskere og 14 GSK-specialister til opgave at undersøge, hvordan genmutationer forårsager sygdom.

På baggrund af den viden, de kommer frem til, og ved hjælp af genredigeringsværktøjet crispr, er det målet på sigt at udvikle ny teknologier, der kan accelerere opdagelsen af ​​nye lægemidler.

"Crispr har gennem de sidste syv år ændret radikalt på akademisk forskning, men før dette nye laboratorium har vi ikke haft en målrettet indsats til fremme af den type forskning, vi med hjælp af crispr-værktøjet, ved, vil føre til ny innovation,” siger Jennifer Doudna.

Etiske overvejelser

En lang række selskaber er allerede i fuld gang med at udvikle medicinske behandlinger mod sygdomme baseret på crispr eller Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats.

Det er et naturligt, bakterielt immunsystem, som bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a. mod virusangreb.

Men i de senere år har forskere fundet frem til en metode til at udnytte dette naturlige system og redigere i gener ved hjælp af proteiner som Cas9 og Cpf1.

"I sidste ende er målet at uddybe vores forståelse af genetik og opdage nye targets og skabe næste generationsteknologier, der vil blive fremtidige standardpraksis for medicinalindustrien," skriver GSK i meddelelsen.

Crispr-teknikken har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, efter at den kinesiske forsker He Jiankui i november sidste år annoncerede, at han havde redigeret 16 menneskefostre med crispr, og at den første genmodificerede baby fra eksperimentet allerede var blevet født.

Det vakte kritik blandt forskere verden over, som frygtede, at genmodificeringerne med det endnu unge crispr-værktøj kan føre til genfejl og uforudsete bivirkninger, som nedarves fra de genmodificerede børn.

GSK omsatte i første kvartal 2019 for 7,66 mia. pund (64,7 mia. kr.) og landede et driftsoverskud på 1,16 mia. pund (18,22 mia. kr.).

Den 440 millioner kroner store investering løber i udganspunktet fem år, men kan blive forlænget, oplyser GSK

Glaxosmithkline overrasker analytikerne med stærkt første kvartal

Genredigeringens fanebærer besøgte Danmark: "Crispr kan udfylde tomrum, hvor traditionelle lægemidler ikke virker"

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier