MedWatch

Novartis sælger mere end ventet – forventninger skrues i vejret

Det schweiziske medicinalselskab Novartis kom pænt ud af første kvartal, hvor omsætningen overgik analytikernes forventninger.

Foto: Dominic Favre/AP/POLFOTO/arkiv

Novartis omsatte i de første tre måneder af i år for 11,1 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et salg på 10,8 mia. dollar.

Blandt andet salget af Cosentyx til behandling af psoriasis overraskede positivt ved at vise en vækst på 41 pct. i faste valutakurser til 791 mio. dollar. Her havde analytikerne ventet et salg på 775 mio. dollar.

Omvendt skuffede sklerosemidlet Gilenya ved at vise et salg på 766 mio. dollar mod ventet 811 mio. dollar.

Overordnet set var der dog pæne takter i regnskabet, hvor forventningerne til væksten i driftsindtjeningen løftes, så der nu ventes en høj encifret procentuel fremgang mod en tidligere ventet midt-encifret fremgang.

Omsætningsvæksten ventes stadig at blive midt-encifret. Begge dele er opgjort i faste valutakurser.

I første kvartal hentede Novartis en driftsindtjening på 3,25 mia. dollar. Det var en fremgang fra 2,98 mio. dollar i den tilsvarende periode sidste år.

Mere fra MedWatch

EU-lande blåstempler nye beføjelser til agentur

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, får nu nye muskler til kontrol og netværksopbygning i kampen mod fremtidens epidemier. ”Dagens aftale er lig med state-of-the-art overvågning,” siger EU-topfolk.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier