Novo-topchef: Vi lever op til vores ansvar om insulin til alle

Novo Nordisk bliver ofte kritiseret for ikke at tage det nødvendige ansvar for at sikre betalelig insulin til diabetikere i USA. Men det er forkert, slår topchef Lars Fruergaard fast og kalder desuden på politisk handling til at ændre på det amerikanske sundhedssystem.
Mange tvivler på, om Novo Nordisk tager det nødvendige ansvar, skriver Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, i et debatindlæg. | Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
Mange tvivler på, om Novo Nordisk tager det nødvendige ansvar, skriver Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, i et debatindlæg. | Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged

Novo Nordisk tager ikke det nødvendige ansvar. Skruer ublu op for priserne på insulin i USA og kerer sig ikke tilstrækkelig om de millioner af amerikanere, som ikke har råd til deres daglige og livsvigtige medicin fra det danske medicinalselskab.

Sådan har kritikken længe lydt fra blandt andre en række amerikanske læger og patienter, og kritikken er også kommet topchef Lars Fruergaard Jørgensen for øre.

Men den er forfejlet, og kræver desuden politisk velvilje og aktiv stillingtagen, hvis den for alvor skal til livs, lyder det i debatindlæg i Dagbladet Børsen, hvor Fruergaard gør opmærksom på, at Novo Nordisk i 2018 betalte gennemsnitligt 68 pct. i rabat på listeprisen til medicinindkøbere i USA.

”Rabatniveauet for insulin er højere end for andre medicintyper og udtryk for en hård konkurrence mellem producenterne, som kæmper for at få deres medicin med på forsikringsselskabernes liste over godkendte produkter,” skriver Lars Fruergaard Jørgensen, der også afviser at sænke selskabets priser, da en lavere listepris kunne betyde, at medicinindkøberne ville vælge Novo Nordisk fra, hvilket igen vil betyde, at færre patienter kan få selskabets medicin.

Desuden sælger Novo Nordisk i USA billigere og ældre varianter af selskabets insulin, blandt andet i samarbejde med apotekerkæden CVS og i supermarkedskæden Wal-Mart, ligesom man har iværksat et patientstøtteprogram, som i 2018 gav gratis diabetesmedicin til knap 60.000 amerikanere uden forsikring og med lav indkomst.

Det virkelige problem er imidlertid politisk og kræver grundlæggende forandringer af det amerikanske sundhedssystem, vurderer Lars Fruergaard Jørgensen.

Insulinpriser, biofarma og løn var til debat på Novo Nordisks generalforsamling

FDA holder offentlig høring om insulinpriser

Novo-topchef afviser at sænke priser i USA trods opråb fra læger og patienter

ATP til Novo-bestyrelsen efter lønhop til topchefen: "Det er en meget høj løn" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også