Glaxosmithkline skrotter seks tidlige lægemiddelhåb

GSK dropper seks lægemiddelkandidater, primært inden for luftvejssygdomme, og retter fokus mod kræftmedicin.
Glaxosmithkline benytter i øjeblikket sine ressourcer på at udvikle kræftmidler. | Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Glaxosmithkline benytter i øjeblikket sine ressourcer på at udvikle kræftmidler. | Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth

Det britiske medicinalselskab Glaxosmithkline har luget ud i pipelinen og opgiver udviklingen af seks lægemiddelkandidater.

Det skriver branchemediet Fiercepharma.

De fleste af de skrottede midler skulle have behandlet luftvejssygdomme, og der gemmer sig også et middel mod lungefibrose på listen, som skulle have konkurreret med danske Galecto Biotech.

GSK har droppet to midler mod KOL ved navn danirixin og nemirasilib, et middel mod astma ved navn GSK2245035, et middel mod lungefibrose ved navn GSK3008348, et middel mod akut lungesvigt og hoste ved navn GSK2798745 samt en kombinationsbehandling mod den sjældne og dødelige sygdom ATTR-CM.

Glaxosmithkline har i den seneste tid fokuseret sin udviklingsindsats i højere grad på kræftsygdomme og købte blandt andet kræftselskabet Tesaro for cirka 34 mia. kr. i december.

Derudover smed selskabet tirsdag 2,2 mia. kr. på bordet for at få medejerskab af tyske Mercks kræfthåb M7824, også kendt som bintrafusb alfa, som nu skal afprøves i otte forskellige kliniske studier.

Under aftalen med Merck skal Glaxosmithkline desuden af med milepælsbetalinger på op til 17,9 mia. kr., hvis M7824 præsterer som håbet i klinikken og efterfølgende i salg.

Glaxosmithkline afsøger markedet for nye opkøbsmål

Glaxosmithkline køber amerikansk kræftselskab for 33,6 mia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også