Kina klandrer forsker bag crispr-babyer: Han brød loven for at blive berømt

Den kinesiske stat konkluderer nu, at forskeren He Jiankuis eksperimenter med genmodificering af menneskefostre var ulovlige, uetiske og skete for berømmelsens skyld, skriver et kinesisk nyhedsbureau og Reuters.
He Jiankui sagde i november, at han havde genmodificeret 16 menneskefostre med genredigeringsværktøjet crispr. | Foto: AP Photo/Kin Cheung
He Jiankui sagde i november, at han havde genmodificeret 16 menneskefostre med genredigeringsværktøjet crispr. | Foto: AP Photo/Kin Cheung

Myndighederne i Kina konkluderer i en ny undersøgelse, at forskeren He Jiankui brød loven og handlede uetisk, da han genmodificerede 16 menneskefostre med crispr.

Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua og nyhedsbureauet Reuters.

Kinesiske He Jiankui annoncerede i november, at han havde redigeret fostrene med crispr, og at den første genmodificerede baby fra eksperimentet allerede var blevet født.

Dengang mødte han kritik fra forskere verden over, der frygtede, at genmodificeringerne med det endnu unge crispr-værktøj kan føre til genfejl og uforudsete bivirkninger, som nedarves fra de genmodificerede børn.

Selv sagde He Jiankui, at havde formået at redde børnene fra et liv med hiv-virus, at børnenes forældre var glade for forsøgene, og at han også selv var stolt af forsøgene.

Ifølge Xinhua hævder de kinesiske myndigheder, at He Jiankui foretog forsøgene for at blive berømt, og at det hele foregik i smug. Han forfalskede godkendelser fra etiske komitéer, hyrede sit eget forskerhold, undveg kontrolinstanser og finansierede selv forsøgene, lyder anklagen.

De kinesiske myndigheder konkluderer også, at selve handlingen at genmodificere menneskefostre er et brud på kinesisk lovgivning, skriver Xinhua.

Forsker hævder at have genmodificeret babyer med crispr - møder global forargelse

Forsker bag crispr-babyer: Endnu et genmodificeret barn er på vej

Kina stopper forskning med genmodificering efter sag om crispr-babyer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også