Norsk bank ser kurspotentiale på næsten 40 pct. i Genmab-aktien

Norske DNB har indledt dækning af Genmab-aktien med en købsanbefaling og et kursmål, der ligger mere end 400 kr. højere end den aktuelle kurs. Banken mener, at markedet fortsat undervurderer guldægget Darzalex, og ser en sandsynlighed for, at partneren J&J helt vil overtage Genmab.
Foto: Tuala Hjarnø/Genmab
Foto: Tuala Hjarnø/Genmab
AF RITZAU FINANS

Norske DNB ser potentiale for store stigninger i Genmab-aktien.

Banken indleder dækning af det danske biotekselskab med anbefalingen "køb" og et kursmål 1540 kr. Det fremgår af en analyse.

Kursmålet er 36,5 pct. højere end Genmabs kurs torsdag morgen, hvor aktien stiger 1,5 pct. til 1128,5 kr.

"Vi mener, at Darzalex' potentiale i stor udstrækning undervurderes, og at varigheden af behandlingen og markedspotentialet kan være meget bedre, end det der er indregnet," hedder det i et notat fra banken.

På baggrund af data fra det seneste fase 3-studie, Maia, hvor Darzalex blev givet som førstebehandling til knoglemarvspatienter i kombination med det mest benyttede stof i USA, Revlimid, vurderer DNB, at Darzalex har potentiale til at blive standardbehandling af knoglemarvskræft.

Banken ser 95 pct. sandsynlighed for en godkendelse som førstebehandling i USA i kombination med Revlimid og estimerer et topsalg af Darzalex på 10,4 mia. dollar.

Alene i 2019 venter banken, at Darzalex vil sælge for 3,2 mia. dollar globalt, og at Genmab ud over royalties fra salget vil få udløst de sidste salgsmilepæle på 404 mio. dollar.

Sammenlagt estimerer DNB en omsætning til Genmab på 5,9 mia. kr. i år, eller 33 pct. mere end konsensus, skriver banken, der også har regnet på mulighederne for, at Genmab ender som opkøbsmål.

"Mens Johnson & Johnson historisk ikke har gennemført fjendtlige overtagelser, så ser vi et rationale for enten at købe Genmab eller Darzalex' royaltystrøm," skriver banken.

DNB har således regnet sig frem til en nutidsværdi af Darzalex på 1173 kr. per aktie, eller over den nuværende markedskurs.

Genmab er generelt en populær aktie blandt analytikerne. Ifølge Bloombergs database er der 15 købsanbefalinger, fem neutrale og kun en enkelt salgsanbefaling i analytikerkorpset.

Genmab opnår milepæl og får gevinst på 75 mio. dollar af partner 

Genmab-boss frustreret over aktionærfokus 

EU-Kommissionen godkender ny behandlingsmulighed med Genmabs Darzalex 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også