Medie: Takeda vil frasælge aktiver for 65 mia

Ifølge Financial Times vil Takeda sælge perifere aktiver for op til 10 mia. dollars efter sit opkøb af Shire. Det er blandt andet resterne af et knap så vellykket opkøb i 2011, der er på blokken.
Foto: Kim Kyung Hoon/Reuters
Foto: Kim Kyung Hoon/Reuters

Takeda lukkede i denne uge officielt sin overtagelse af rivalen Shire for omtrent 400 mia. kr., og den japanske medicinalkoncern er nu parat til at skære den samlede forretning til og frasælge aktiver for op mod 65 mia. kr.

Det skriver Financial Times.

Takeda er allerede tidligere gået med til at frasælge visse aktiver for at få konkurrencemyndigheders velsignelse til den storstilede fusion, og Bloomberg har også tidligere rapporteret, at aktiver for op mod 5 mia. dollars var på blokken.

Ifølge Financial Times er Takeda dog nu klar til at frasælge for op til 10 mia. dollars.

Det er blandt andet en række produkter, som Takeda overtog gennem sit opkøb af norsk-startede Nycomed for små 14 mia. dollars i 2011, som kan ryge i svinget.

Takeda-topchef Cristophe Weber siger til erhvervsmediet, at Nycomed-produkterne er blandt de, man anser for at være "ikke-kerneaktiver". Han vil dog ikke gå så langt som til at indrømme, at opkøbet af Nycomed har været et flop, som flere analytikere ellers mener.

I forbindelse med de omfattende frasalg vil det nye Takeda rette fokus mod fem kerneområder: onkologi, gastrointestinale lidelser, neurovidenskab, sjældne sygdomme og bløderpræparater.

Flemming Ørnskov siger op som topchef i Shire - fremtiden uvis  

Takeda vil sælge Shire-middel for at berolige EU 

Medie: Takeda vil frasælge Shire-midler for op mod 32 mia kr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også