Storbank: Novo skal holde øje med Lilly og Boehringers forestående studie

Den amerikanske storbank Morgan Stanley mener, at Eli Lilly og Boehringer Ingelheims snarligt afsluttede Carolina-studie kan resultere i gode nyheder for Novo Nordisk.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisks salg af GLP-1-midler til behandling af type 2-diabetes, kan muligvis få et ekstra løft, hvis et studie fra konkurrenterne Eli Lilly og Boehringer inden længe viser, at diabetespiller i klassen sulfonylurinstoffer giver hjerte-kar-problemer.

Det vurderer Morgan Stanley i en brancheanalyse, hvor Novo-aktien får den neutrale anbefaling "ligevægt" med et kursmål på 332 kr.

Ifølge Morgan Stanley undervurderer markedet blandt andet mulige effekter af Eli Lilly og Boehringers Carolina-studie, der ventes offentliggjort i starten af 2019.

I studiet sammenlignes Lillys og Boehringers diabetespille i DPP4-klassen Tradjenta med diabetespiller i klassen sulfonylurinstoffer.

Viser studiet, at sulfonylurinstoffer øger risikoen for hjerte-kar-sygdom sammenlignet med Tradjenta, kan det ifølge banken også smitte positivt af på salget af GLP-1-midler under et.

"Den gamle kategori med sulfonylurinstoffer udgør stadig 15 pct. af alle diabetesrecepter og kan blive helt destabiliseret, hvis Carolina-studiet med 6041 patienter viser en forhøjet risiko på 20 pct. for alvorlige hjerte-kar-hændelser med sulfonylurinstoffer," skriver Morgan Stanley.

Morgan Stanley ser lyst på udsigterne for Novos GLP-1-midler, Victoza, Ozempic og oral semaglutid, til behandling af type 2 diabetes.

Børshuset estimerer et salg på 70,7 mia. kr. i 2025, mens konsensus ifølge banken er på 59,5 mia. kr.

Banken har desuden et godt øje til Novos kommende diabetespille, oral semaglutid, som banken spår et salg på 55 mia. kr., når salget topper, og i sig selv vurderer har en værdi svarende til 90 kr. per aktie.

Alligevel har Morgan Stanley altså en neutral anbefaling af Novo, der ifølge banken blandt andet scorer lavt i forhold til innovation og er udsat for prispres.

Novo Nordisk får påtale af Lægemiddelstyrelsen efter interview i Berlingske

Novo Nordisk vil bruge computermodeller til at opdage nye diabeteslægemidler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også