MedWatch

Novo Nordisk får påtale af Lægemiddelstyrelsen efter interview i Berlingske

Novo Nordisk har fået en påtale af Lægemiddelstyrelsen for at have udtalt sig positivt om Ozempic i et interview med Berlingske Business. Sanofi stod bag anmeldelsen.

Lægemiddelstyrelsen mener, at Novo Nordisk har udtalt sig for positivt om sit nyeste diabetesmiddel i et interview med Berlingske Business. | Foto: Esben Salling / Ritzau Scanpix

Medicinalselskabet Novo Nordisk må acceptere at have fået en påtale af Lægemiddelstyrelsen, efter at selskabet deltog i et videointerview med Berlingske Business, hvor Novo Nordisk roser sit diabetesmiddel Ozempic.

Det skriver Børsen.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har Novo udtalt sig så positivt om Ozempic i interviewet, at det er ensbetydende med opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning og holdningspåvirkning, der har til formål at øge salget af midlet.

Novo Nordisks konkurrent på diabetesmarkedet Sanofi stod bag anmeldelsen til Lægemiddelstyrelsen.

Morten Dahl Nielsen, chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, siger til Børsen, at han ikke kan komme i tanke om et fortilfælde, hvor en medicinalvirksomhed har fået en påtale for udtalelser i et interview med et medie.

Hos Novo Nordisk har pressechef Katrine Sperling ingen planer om at klage over afgørelsen, omend hun er overrasket over påtalen.

"Jeg har været overrasket over, at vi skulle argumentere for, at det var sagligt pressearbejde, og at vi ikke havde plantet et marketingstunt i Berlingske," siger Katrine Sperling til Børsen.

Mere fra MedWatch

Patienter må vente længere på ny medicin

Siden Medicinrådet blev etableret i 2017, er patienternes ventetid på ny medicin blevet tre gange længere, konkluderer en analyse fra Lif, der vil have Medicinrådet til at droppe unødvendige vurderingsmetoder. Medicinrådet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier