Merck indgår brasiliansk alliance om denguefeber-vaccine

Mens Sanofi har brændt fingrene gevaldigt på udviklingen af en denguefeber-vaccine, går amerikanske Merck nu dybere ind i sit engagement i området og smeder en alliance med en brasiliansk spiller på området.
Myg spreder denguefeber-virussen, og forårsager i omegnen af 284–528 mio. infektioner per år. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Robin Loznak
Myg spreder denguefeber-virussen, og forårsager i omegnen af 284–528 mio. infektioner per år. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Robin Loznak

Amerikanske Merck har med en ny brasiliansk aftale forøget sit engagement i udviklingen af en vaccine mod den myggebårne virus denguefeber.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Merck, som i Europa er kendt som MSD.

Den nye aftale forener kræfterne fra Merck og Brasiliens Butantan Institute, Brasiliens fremmeste biomedicinske forskningsinstitut og samtidig også en af de største biofarmaceutiske producenter i Latinamerika. Særligt vaccineområdet er stort for instituttet.

Instituttet har for øjeblikket en denguefeber-vaccine under udvikling i de afsluttende faser, mens Merck håber på at samarbejdet kan fremme deres individuelle programmer, om end Merck kun er i fase 1 med sin vaccine. Begge vacciner bygger dog på materiale indlicenseret fra USA’s National Institute of Health. Parterne har aftalt af udveksle kliniske data og andre læringsparametre fra deres arbejde.

Som en del af aftalen vil Butantan Instituttet modtage 26 mio. dollar i forhåndsbetaling med potentiale for yderligere 75 mio. dollar relateret til diverse milepæle inden for udvikling og kommercialisering. ’

Mercks fornyede interesse i området kommer samtidig med, at Sanofi prøver at få en vis form for oprejsning til sin denguefebervaccine. Efter det kom frem, at vaccinen kunne forårsage voldsommere tilfælde af denguefeber, hvis modtageren ikke havde været udsat for smitte før sin vaccination, kollapsede selskabets immuniseringsprogram i Filippinerne totalt.

Efterspillet herfra har indtil videre kostet 158 mio. dollar, og Sanofi forsøger nu at få godkendt vaccinen i Europa og USA, hvor den måske kan finde modtagere, om end i langt mindre omfang end de rutinemæssige immuniseringsprogrammer, som selskabet havde sigtet efter, da vaccinen først blev udviklet.

Trods filippinsk morads får Sanofis denguefeber-vaccine en positiv anbefaling

Sanofi overvejer nyt dengue-fremstød trods filippinsk opstandelse

Filippinerne sagsøger Sanofi over dødsfald 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også