Finanshus: Studie styrker troen på Darzalex' milliardpotentiale

Ifølge finanshuset Jeffries er de nye studiedata på Genmabs Darzalex en rigtig god nyhed for det danske selskab, der underbygger, at Darzalex kan være den nye standardbehandling for knoglemarvskræft.
Foto: Tuala Hjarnø/Genmab
Foto: Tuala Hjarnø/Genmab
AF RITZAU FINANS

Genmabs kræftmiddel Darzalex er kommet et stort skridt nærmere en position som standardbehandling af knoglemarvskræft, vurderer børshuset Jefferies, efter at have set nærmere på resultaterne fra det seneste fase 3-studie med kræftmidlet.

Studiet, ved navn Maia, blev offentliggjort sent mandag aften og testede Darzalex som førstelinjebehandling mod knoglemarvskræft i kombination med Revlimid og Dexamethason, som er lægernes førstevalg på det store amerikanske marked.

Toplinjeresultaterne, de foreløbige data, fra Maia-studiet, viser, at kombinationsbehandlingen nåede det primære endemål om at forbedre den progressionsfri overlevelse, altså hvor længe patienterne overlever, uden at sygdommen udvikler sig. Data viste 45 pct. reduktion i riskoen for progression eller død sammenlignet med de patienter, der alene fik Revlimed og Dexamethason (RD).

"RD er en nøglebehandling i USA til de patienter, der modtager behandling første gang, og vi mener, at disse data vil retfærdiggøre, at Darzalex plus RD bliver den nye standardbehandling, og det underbygger vores forventning om et topsalg på 10 mia. dollar på verdensplan," skriver Jefferies i en analyse.

Det er Genmabs partner, Johnson & Johnson-ejede Janssen, der står for selve salget af Darzalex, men får Jefferies ret i sin topsalgsprognose, vil også Genmab på sigt kunne se frem til milliardindtægter i dollar. Genmab modtager royalties, eller procenter af salget, startende på 12 pct. og trinvist stigende til 20 pct., for den del af salget, der er overstiger 3 mia. dollar.

Hos Jefferies ser analytikerne nu frem til at se de endelige data fra Maia-studiet, herunder ikke mindst data den MRD-negative analyse. MRD (MinimalResidual Disease - restsygdom) er navnet på de små mængder af skjulte kræftceller, der er tilbage hos patienten, og som er blandt hovedårsagerne til, at kræftpatienter får tilbagefald. Er patienten MRD-negativ ses det som indikation af, at patienten er sygdomsfri.

Janssen vil præsentere resultaterne på en kommende konference.

Genmab får positive resultater i studie mod knoglemarvskræft

Genmab modtager blandede forventninger fra analytikere

Genmabs Darzalex nåede mål i første del af Cassiopeia-studie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også