Eli Lilly-chef om mulig Novo-udfordrer: Vi er i en anden liga

Amerikanske Eli Lilly har ved diabeteskongressen EASD fremvist data for en mulig kommende konkurrent til Novo Nordisks diabetesmidler.
Foto: /RITZAU/AP/Michael Conroy
Foto: /RITZAU/AP/Michael Conroy
Af Ritzau Finans

Studiet viser, at Lillys lægemiddelkandidat ved navn LY3298176 har markant effekt på blodsukkeret og vægten efter seks måneders behandling.

Lillys middel har to virkningsmekanismer, GIP/GLP-1, og i studiet får type 2-diabetikerne reduceret langtidsblodsukker med op til 2,4 pct.point med den højeste dosis og vægten med gennemsnitlig 11,3 kilogram.

Chef for Eli Lillys diabetesforretning, Enrique Conterno, siger til Børsen, at Lillys middel alt andet lige ser ud til at være bedre end Ozempic.

"Vi skal selvfølgelig gennemføre alle studier, men du kan se på data, og vi har ingen sammenlignelige data op mod semaglutid (Ozempic, red.), men Ozempic slår Trulicity med 0,4 point., og vi slår Trulicity med 1,3 point (i blodsukkerreduktion, red.), så vi er i en anden liga," siger Enrique Conterno til avisen.

Han vurderer, at Eli Lilly om tre til fire år kan være på markedet med en udfordrer til Novos Ozempic, der er udset til at skulle drive Novos vækst i de kommende år.

Analytiker: Eli Lilly står med en alvorlig konkurrent til Ozempic 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også