Ferring indgår samarbejde med genetikselskab om fertilitet

Ferring og amerikanske Celmatix er gået sammen om at undersøge sammenhængen mellem kvinders fertilitet og deres gener for at finde nye måder at behandle komplikationer ved kunstig befrugtning på.
Foto: Martin Havtorn Petersen/MedWatch
Foto: Martin Havtorn Petersen/MedWatch

Medicinalselskabet Ferring, som har ca. 500 medarbejdere i Danmark, har indgået et samarbejde med det New York-baserede selskab Celmatix, som går ud på at finde nye metoder til at hjælpe kvinder gennem kunstig befrugtning.

Celmatix har opbygget et bibliotek af klinisk data og genetisk data, som selskabet bruger til at hjælpe kvinder med at blive klogere på, hvorfor de eksempelvis har svært ved at blive gravide.

Sammen med Celmatix vil Ferring undersøge, om kvinders forskellige kropslige reaktioner som følge af kunstig befrugtning har sammenhæng med deres genetik.

På den måde håber Ferring og Celmatix på at kunne forhindre, at kunstig befrugtning slår fejl, og samtidig finde nye måder at behandle komplikationer som ovariel hyperstimulationssyndrom (OHSS) på.

"Avancerede fertilitetsteknologier som ægfrysning og kunstig befrugtning er på vej fremad i USA og på verdensplan. Det er vigtigere end nogensinde før at forstå, hvordan en kvindes unikke biologi kan påvirke hendes respons til de behandlinger, der bruges under disse procedurer," skriver Piraye Yurttas Beim, der er stifter og adm. direktør i Celmatix.

Ferrings adm. direktør i Danmark, Marianne Kock, har tidligere fortalt til MedWatch, at selskabet har taget en strategisk beslutning om at satse på sine kerneforretninger i fertilitet, obstetrik og urologi.

Ferring i Danmark skal stå bag lancering af nyindkøbt kræftmiddel i Europa

Ferring dropper lægemiddelhåb på dørtrinnet til fase 3

Ferring betaler 146 mio. kr. for at lukke dansk skattesag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også