Amerikansk domstol afviser whistleblower-sag mod Eli Lilly

En retssag, hvor Eli Lilly var beskyldt for at bruge lyssky metoder til at øge salget af blandt andet to insulinpræparater i USA, er nu blevet sparket til hjørne - i hvert fald for en stund.
Foto: /Ritzau/AP/Darron Cummings
Foto: /Ritzau/AP/Darron Cummings

Sidste sommer blev den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly trukket i retten i hjemlandet, da man blev beskyldt for at have taget ulovlige metoder i brug for at øge salget af blandt andet nogle af sine insulinprodukter. Men nu har en domstol afvist sagen.

Det skriver Fiercepharma.

Dommeren i sagen har ifølge mediet fundet frem til, at de fakta, der er blevet fremlagt i søgsmålet, ikke er specifikke nok til at understøtte påstandene. Sagsøgerne får dog en mulighed for at komme tilbage med et ændret søgsmål.

Den såkaldte whistleblower-sag blev indledt af tidligere ansatte fra Healthstar Communications, som påstår at det selskab sammen med Eli Lilly og VMS Biomarketing havde tilbudt uddannelse og anden service gratis til amerikanske læger for at få dem til at udskrive flere recepter på selskabets lægemidler, herunder insulinpræparaterne Humulin og Humalog, samt Forteo mod knogleskørhed.

Sagsøgerne i sagen er en del af organisationen National Healthcare Analysis Group, og ifølge dem har medicinalselskabets salgsmetoder resulteret i "milliarder af dollars i upassende betalinger". Repræsentanter for Eli Lilly har ikke villet kommentere på sagen over for Fiercepharma.

Eli Lilly er blandt de nærmeste rivaler til danske Novo Nordisk på diabetesmarkedet, og Humulin er en direkte konkurrent til danskernes ældre basalinsulin Novolin, mens Humalog er en direkte rival til måltidsinsulinen Novolog.

Novo Nordisk har tidligere været involveret i en lignende retssag i USA, hvor de blev beskyldt for ulovlige salgsmetoder i forbindelse med markedsføringen af GLP-1-produktet Victoza, og insulinerne Novolog og Levemir, som strakte sig helt tilbage til 2006. Novo Nordisk indgik dog i maj sidste år forlig i den sag.

Først indgik Novo forlig - nu anklages rival også for lyssky salgsmetoder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også