NTG skraber 22,5 pct af aktierne i Neurosearch sammen

Logistikselskabet NTG har med sit opkøbstilbud samlet 22,5 pct. af aktierne i Neurosearch. Nu skal NTG forsøge at opnå majoritet ved at udvande de resterende aktionærer.
Foto: Neurosearch
Foto: Neurosearch

Det lykkedes kun for logistikselskabet NTG at få "ja tak" til sit opkøbstilbud fra 22,5 pct. af aktionærerne i Neurosearch på trods af, at alternativet formentlig er, at Neurosearch går i opløsning.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, som Neurosearch har udsendt.

NTG ønsker at købe Neurosearch for at få fingrene i det tidligere biotekselskabs plads på børsen, men det kræver en beholdning på mindst to tredjedele af aktierne.

Neurosearchs konstituerede adm. direktør Allan Andersen har tidligere forudsagt til MedWatch, at størstedelen af Neurosearchs aktionærer ikke ville svare på opkøbstilbuddet, da de for længst har givet op og glemt investeringen.

Neurosearch havde i sine bedste tider lige op til finanskrisen en kurs på over 325 kr., men er i dag blot en skygge af sig selv med en kurs, der på grund af NTG's opkøbstilbud ligger i niveaut omkring 4,5 kr.

For at opnå den påkrævede beholdning på to tredjedele af aktierne i Neurosearch vil NTG nu efter planen bruge sin foreløbige ejerandel til at gennemføre en aktieemission, hvor kun NTG vil købe aktier, hvilket vil øge NTG's ejerandel og udvande de resterende, passive investorer.

Det træk vil blive vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, som Neurosearchs bestyrelse "snarest muligt" forventer at indekalde til.

Transportselskab står til at blive ny ejer af Neurosearch - Gefion trækker sig

Neurosearch har to bud liggende - bestyrelsen anbefaler det laveste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også