Janssen ansøger om nye behandlingsregler for Darzalex

Amerikanske Janssen har søgt om at få godkendt en ny behandlingsvejledning for det Genmab-udviklede middel Darzalex, hvor første syv timer lange infusion af knoglemarvskræftmidlet kan gives over to dage.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Genmabs amerikanske partner Janssen har ansøgt de amerikanske og europæiske myndigheder om en opdateret behandlingsvejledning for Darzalex til behandling af knoglemarvskræft. Det sker med henblik på at gøre det muligt for patienterne at få den første infusion med Darzalex over to på hinanden følgende dage.

Darzalex gives intravenøst, og det kan være ganske bøvlet for patienter. Behandlingstiden for den første infusion er i dag på omkring syv timer.

Ansøgningen til myndighederne bygger på et fase 1b-studie, der viser, at det ikke gør nogen forskel for patienterne at splitte den første infusion op i to.

Janssen arbejder også på en subkutan version af Darzalex, der hvis alt klapper vil kunne reducere behandlingstiden til bare tre minutter. Data fra et fase 3-studie med den subkutane version af Darzalex ventes i løbet af næste år.

Genmabs Darzalex tager stort skridt mod vigtig godkendelse i EU 

Giganters succes giver forøget Genmab-optimisme 

Jefferies: Nye Darzalex-tal øger tilliden til ledelsens forventninger 

Genmab-partner sælger mere Darzalex end ventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også