MedWatch

Jefferies: Nye Darzalex-tal øger tilliden til ledelsens forventninger

Friske salgstal for Genmabs Darzalex understøtter selskabets udmeldte forventninger om robust vækst, mener analytiker.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

Genmab har haft godt gang i salget af sit lægemiddel Darzalex gennem den amerikanske partner, Johnson & Johnson.

I alt blev der solgt for 511 mio. dollar Darzalex hos Johnson & Johnson, viser regnskabet for andet kvartal tirsdag. Det er 6 mio. dollar højere, end hvad Jefferies-analytikeren Peter Welford havde sat som højeste estimat. Salget svarer til en organisk vækst på 63 pct. i kvartalet for Darzalex.

"Genmab-ledelsens forventninger om en robust vækst i salget af Darzalex på verdensplan overraskede mange ved offentliggørelsen af årsregnskabet," skriver Peter Welford i et notat.

"Det her bør øge tilliden til ledelsens forventninger," lyder vurderingen fra analytikeren. Genmabs forventninger for 2018 er et Darzalex-salg på 2-2,3 mia. dollar. Peter Welford påpeger i sin analyse, at der blev solgt 13 pct. mere Darzalex i andet kvartal i USA i forhold til forrige kvartal.

"De amerikanske salgstal er betryggende og formentlig et vigtigt fokuspunkt for investorerne," skriver Welford.

Jefferies fastholder købsanbefalingen af Genmab-aktien og et kursmål på 1900 kr. Der er stykke vej for aktien endnu, da den tirsdag eftermiddag koster 1100 kr. efter en stigning på 1,7 pct.

Genmab-partner sælger mere Darzalex end ventet

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier