Kåre Schultz kalder patentslagsmål for milliarder mod Novo for ”helt almindelig”

Der er ikke noget odiøst i, at Nordisk og Teva krydser klinger i det amerikanske retsvæsen i en milliard dollar stor sag om krænkelse af patenter på supersællerten Victoza fra Nordisk Nordisk, mener Kåre Schultz, topchef i Teva Pharmaceuticals.
Foto: Cecilie Smetana/Polfoto/Arkiv
Foto: Cecilie Smetana/Polfoto/Arkiv

Novo Nordisks patentslagsmål i det amerikanske retsvæsen mod israelske Teva vedrørende multiblockbusteren og GLP-1-midlet Victoza er ganske naturlig og en del af normalbilledet på markedet for store lægemidler i USA.

Det mener kopigiganten Tevas danske topboss, Kåre Schultz, der i årene 1989 og frem til 2015 bestred forskellige stillinger i netop Novo Nordisk – blandt andet som driftsdirektør med indflydelse på lanceringen af Victoza i USA i 2010.

Det skriver Berlingske Business.

”Det er en helt almindelig situation. Alle store lægemidler, der går af patent, har den situation, hvor der bliver kørt retssager om patenternes validitet. Der vil altid være en dialog, hvor man inddrager domstolene. Sådan har det været historisk set, så længe jeg kan huske,” siger Kåre Schultz til avisen.

Sagen drejer sig om Novo Nordisks middel Victoza, som Teva allerede for et halvandet år siden annoncerede, at man ville udvikle i en generisk version til det amerikanske marked på trods af, at Novo Nordisks patenter fortsat er gældende.

Det fulgte, efter at Teva i begyndelsen af 2017 indsendte en registreringsansøgning for en efterligning af Victoza – også kaldet liraglutid – til de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Der er tale om fem ud af ni patenter for Victoza, som løber af patenter fra 2021 og frem til 2032. Novos resterende fire patenter på Victoza, der udløber fra august 2017 til januar 2019, udfordres ikke af det israelske selskab.

Kåre Schultz påpeger over for Berlingske Business, at det er en del af forretningsmodellen, at kopiproducenter udfordrer store lægemidler med mange patenter – blandt andet fordi, man som kopiproducent får 180 dages eksklusivitet, hvis man som den første får godkendt en registreringsansøgning på et generikum eller biosimilær.

Victoza er Novos bedst sælgende produkt med en omsætning i 2017 på godt 23,2 mia. kr. ud af en samlet omsætning på 111,7 mia. kr. Ud af de 23 mia. kr. kom mere end halvdelen alene fra det amerikanske marked.

Der er afsat otte retsdage til at føre sagen i januar 2019.

Novo kaster millioner efter retsopgør med Kåre Schultz og Teva

Kåre Schultz skal lægge arm med Novo hos sin næste arbejdsgiver

Novo forsvarer milliardsællert 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også