Hvad gik Novo glip af? Ablynx' topkandidat får god omtale fra CHMP

Det europæiske ekspertpanel CHMP har anbefalet en godkendelse af blødermidlet caplacizumab, som var hovedaktivet hos belgiske Ablynx, der i januar blev købt af Sanofi for næsen af Novo Nordisk.
Ablynx' blødermiddel caplacizumab, tidligere kendt som ALX-0081, skal godkendes til salg i Europa, hvis det står til ekspertkomitéen CHMP. | Foto: Ablynx
Ablynx' blødermiddel caplacizumab, tidligere kendt som ALX-0081, skal godkendes til salg i Europa, hvis det står til ekspertkomitéen CHMP. | Foto: Ablynx

Da Novo Nordisk for fem måneder siden bød på det belgiske biotekselskab Ablynx, var det for at få fingrene i belgiernes blødermiddel caplacizumab.

Novos købsforsøg lykkedes som bekendt ikke, da franske Sanofi overbød det danske selskab, og derfor kan Novo nu se til fra sidelinjerne, mens caplacizumab træder et vigtigt skridt nærmere en godkendelse.

Den europæiske lægemiddelstyrelses ekspertkomité CHMP har nemlig anbefalet, at EMA bør godkende caplacizumab til salg i Europa.

Det skriver Sanofi i en pressemeddelelse.

Caplacizumab er rettet mod en sjælden blødersygdom ved navn aTTP, og Ablynx er sideløbende med den europæiske godkendelsesproces ved at forberede en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Ablynx vurderer selv, at caplacizumab kan sælge for op til 1,2 mia. euro (9 mia. kr.) om året.

Midlet kommer hos Sanofi til at gå under navnet Cablivi.

Ablynx-formand glad for lynsalg til Sanofi: "Godt for alle parter" 

Brandgaard: Timingen i Ablynx-bud var ikke optimal 

Novo Nordisk efter milliardaftale: Vi er stadig på udkig efter opkøb og licensaftaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også