ALK slipper for den værste tilskudsskræk i Frankrig

ALK-Abelló kan ende med at slippe for den værste skræk i Frankrig, hvor det danske allergiselskab står over for mindre tilskud til sine produkter.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR
AF RITZAU FINANS

På en hjemmeside for to franske allergisammenslutninger fremgik det torsdag, at det franske sundhedsministerium har taget en endelig beslutning i forhold til de fremtidige tilskud, omend beslutningen endnu ikke er offentliggjort

Og i forhold til at den franske rådgivningskomité, HAS, tidligere på året anbefalede en reduktion af tilskuddet til allergiprodukter i injektions-, dråbe- og tabletform til 15 pct. mod et nuværende tilskud på 65 pct. til produkter i injektions- og dråbeform og 15 pct. i tabletform, så ser beslutningen hos det franske sundhedsministerium relativt gunstig ud for allergivirksomhederne.

"Ifølge hjemmesiden betyder beslutningen, at tilskuddet på den tabletbaserede vaccine øges fra 15 pct. til 30 pct., mens tilskuddet for dråber mod allergi, som skal gives under tungen, vil blive sænket fra 65 pct. til 30 pct. og dermed opnå det samme tilskud som de tabletbaserede vacciner."

"Endelig vil tilskuddet til allergivacciner på injektionsform blive fuldstændigt skåret væk, skriver Handelsbanken i en analyse fredag morgen. Ifølge Handelsbanken har ALK-Abelló indregnet en negativ effekt på omkring 100 mio. kr. i forhold til eventuelle prissænkninger eller ændringer i tilskudsordningen i Sydeuropa - og herunder i særdeleshed i Frankrig.

Men hvis det ender med at udvikle sig sådan, som det fremgik af hjemmesiden torsdag, så kan det formentlig betyde, at ALK-Abelló vil sænke sine forventninger til den negative effekt fra ændringer i tilskudsordningen, vurderer Handelsbanken, der har en "akkumuler"-anbefaling af allergiaktien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også