Merck i fuld gang med kriseberedskabet for Brexit

I et forsøg på at forhindre medicinmangel i forbindelse med Brexit er amerikanske Merck i fuld sving med at forberede at øge lagerbeholdningen af sin medicin samt at omlægge forsyningsruterne.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas

Seks måneders ekstra medicinforsyning.

Så meget vil amerikanske Merck ophobe forud for at briterne forlader EU næste år - og samtidig skal forsyningsruterne ændres. Det skal ske for at forhindre et totalt forsynings-blackout i forbindelse med Brexit.

Ifølge Bloomberg er Merck i fuld gang med at revuderer forsyningsruterne, da man indregner op mod to dages ekstra rejsetid på grund af forsinkelser forbundet med dokumenttjek og det kaos det eventuelt måtte medføre. Tilsyneladende leder selskabet også efter 30 ekstra medarbejdere i Holland til at tage sig af regulatoriske besværligheder.

Alle planerne til trods, er det dog ikke sikkert, at de bliver implementerede.

"På dette stadie er det bare beredskabsplaner og bliver derfor ikke nødvendigvis implementeret," lyder det fra en talskvinde for Merck/MSD, der dog afviser at kommentere på de specifikke planer. "Vores primære fokus på dette tidspunkt er at udvikle planer, som kan sikre den fortsatte adgang til vores medicin igennem Brexit-processen."

Merck er ikke det eneste medicinalselskab, som går med denne slags tanker. Både GlaxoSmithKline og AstraZeneca, som har hovedsæde i Storbritannien har sagt, at de sandsynlgvis må skrue op for aktiviteterne i det øvrige Europa for at kunne følge med efterspørgslen på lægemidler.

Brexit kan koste GSK op mod 600 mio kr

Farmaindustri investerer milliarder i post-Brexit Storbritannien

Farmachefer sår tvivl om Brexit-tidsplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også