MedWatch

Farmaindustri investerer milliarder i post-Brexit Storbritannien

Trods usikre Brexit-udsigter investerer Merck og Qiagen milliarder i nye forskningscentre i Storbritannien, men en anden life science-gigant sløjfer til gengæld planerne om nye britiske faciliteter.

Foto: Kirsty Wigglesworth

Theresa Mays løfter om en fortsat blomstrende økonomi i Storbritannien får nu et hårdt tiltrængt boost. Amerikanske Merck (kendt som MSD i Europa) og hollandske Qiagen har nemlig begge annonceret planer om at bygge nye forskningscentre i London.

Financial Times skriver, at Merck har planer om at kaste 1 mia. britiske pund (cirka 8,3 mia. kr.) i nye faciliteter i London, som skal åbne i 2020 og beskæftige 950 ansatte. De 150 af dem skal være top-forskningstalent.

Qiagen er lidt mere forsigtig med at lægge præcise tal på, men selskabet, der beskæftiger sig med genanalyse, og som købte danske Exiqon sidste år, vil poste flere hundrede millioner pund i et nyt genomcenter i Manchester. Det kan kaste op mod 800 jobs af sig.

Det passer som fod i hose for den britiske regering, som har været opsat på at demonstrere, at den lukrative life science-industri kan komme hele Storbritannien til gode, og ikke bare den gyldne treeninghed af London, Oxford og Cambridge.

Johnson & Johnson trækker snuden til sig

Til gengæld var der også dårlige nyheder at hente i denne weekend. The Telegraph kunne nemlig fortælle, at amerikanske Johnson & Johnson har besluttet sig for at sløjfe sine planer om etableringen af en ny life science-inkubator i Storbritannien.

Johnson & Johnson har allerede et innovationscenter i London, som udvikler nye produktideer, men planen var, at det skulle have selskab af en inkubator til at støtte op om små, britiske virksomheden. Det ville matche setuppet, som selskabet har etableret flere steder i USA, og følge trop med sidste års etablering af en J&J life science-inkubator i Belgien. Typisk huser inkubatorerne mellem 30-50 små virksomheder.

Life science-giganten frygter, at Storbritannien vil være både politisk og økonomisk svag, mens landet forhandler med EU. Derudover lader det til, at Johnson & Johnsons ledelse også frygter for fremtiden for EU’s forskningsfinansiering, når landet forlader unionen.

Dermed slutter Johnson & Johnson sig til koret af life science-virksomheder, som ser pessimistiske på udviklingen. Både GlaxoSmithKline og AstraZeneca har udtrykt bekymring over udviklingen, og AstraZeneca har for nylig også afsløret, at virksomheden har problemer med at tiltrække nye ansatte fra andre EU-lande på grund af Brexit-bekymringer.

Brexit giver Astrazeneca rekrutteringsproblemer 

AstraZenecas topchef frygter for Brexit-kaos

Farmachefer sår tvivl om Brexit-tidsplan 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier