Analytiker om nyt Novo-partnerskab: Kan udløse en ketchupeffekt

Onsdagens annoncering af nyt partnerskab mellem det Novo Holdings-ejede høreapparatsselskab Sonion og amerikanske Valencell kan være et varsel om en ny trend inden for høreapparater, vurderer Sydbank-analytiker.
Foto: /ritzau/Rune Pedersen
Foto: /ritzau/Rune Pedersen

Det danske selskab Sonion, der leverer komponenter og løsninger til høreapparater, indgik onsdag et strategisk partnerskab med det amerikanske selskab Valencell, og det kan i løbet af få år skabe en ketchupeffekt og skubbe producenterne mod høreapparater med biometriske sensorer.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Dagbladet Børsen.

"Høreapparatsektoren promoverer endnu ikke teknologien hårdt, men det gør andre, eksempelvis Apple jo. I Danmark har vi også GN Store Nord, der har en hovedtelefonforretning, hvor de har en pulsmåler i hovedtelefonen," siger Morten Imsgard og fortsætter:

"Så det er nærliggende, at det snart kommer til høreapparatsindustrien," siger han.

Som MedWatch skrev i går, dækker biometri over metoder til at identificere og beskrive personer ud fra specifikke biologiske eller fysiologiske kendetegn.

I det nye partnerskab skal amerikanerne levere avancerede biometriske sensormoduler til Sonion, som skal optimere dem i forhold til størrelse, strømforbrug og omkostninger til "i-øret- og på-øret-applikationer".

Det ultimative formål er at designe, udvikle og fremstille biometriske sensoriske øremoduler til høreapparatmarkedet, forbrugermarkeder og professionelle kommunikationsmarkeder.

Desuden er der ifølge Morten Imsgard også en række sundhedsmæssige gevinster ved den biometrisk-baserede teknologi.

Han kan derfor nemt se for sig, at biometri i høreapparater, der kan give nogle fordele for kunderne, siger Morten Imsgard til Børsen og påpeger, at vi faktisk er relativt tæt på allerede, hvis producenterne vil det.

Sonion omsatte i 2017 for knap 1,3 mia. kr., viser selskabets seneste regnskab. Selskabet beskæftiger mere end 5500 over hele verden og har har kontorer i Holland, USA, Kina, Polen, Vietnam og Filippinerne.

Novo Holdings-ejet høreapparatselskab indgår amerikansk alliance 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også