Orifarm-chef kalder Kåre Schultz' prisstrategi for "ønsketænkning"

Det er et udtryk for ønsketænkning, når Kåre Schultz siger, at Teva vil stoppe de stigende rabatter på kopimedicin, siger fynske Orifarms adm. direktør til Børsen.
Foto: PR, Orifarm
Foto: PR, Orifarm

For to uger siden erklærede Kåre Schultz, adm. direktør i det israelske kopimedicinselskab, at selskabet havde været for rundhåndet med sine rabatter, og at han fremover ville være langt mere striks med prisreduktionerne.

Men det er ønsketænkning, mener Hans Bøgh-Sørensen, der er stifter, ejer og adm. direktør af Orifarm.

Det skriver Børsen.

"Man har hørt det udsagn lige så længe, som der har været folk i branchen, så jeg tager det mere som et udtryk for ønsketænkning fra hans side, for der er jo nogle konkurrencemæssige faktorer, man er nødt til at forholde sig til," siger Hans Bøgh-Sørensen.

Han påpeger, at der ofte er aktører på markedet, som er villige til at sælge under markedspris, fordi "alternativet er at køre det til Kommunekemi."

Ifølge Hans Bøgh-Sørensen forsøger Orifarm at styre uden om prispresset ved at fokusere på en række nicheprodukter, som de store aktører ikke beskæftiger sig med.

Orifarm henter ca. 90 pct. af sin omsætning på at parallelimportere lægemidler, men har i fremtiden i sinde at satse mere på egenproduktion af kopimedicin. Det fortalte Hans Bøgh-Sørensen fredag i forbindelse med selskabets årsregnskab, som viste en stigning i omsætningen på 10 pct. til 5,9 mia. kr.

Orifarm øjner guld og satser på kopimedicin  

Kåre Schultz: Vi vil ikke længere give rabat, bare fordi folk beder om det 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også