Endnu en kapitalfond satser på kursfald hos Bavarian Nordic

Kapitalfonden Numeric Investors er det seneste selskab i rækken, der har taget en short-position i Bavarian Nordic, og som dermed satser på, at selskabets aktiekurs vil falde.
Foto: /ritzau/Philip Davali/
Foto: /ritzau/Philip Davali/
AF RITZAU FINANS

Kapitalfonde fortsætter med at udbygge spekulative sats på kursfald i aktien i Bavarian Nordic.

Seneste i rækken af selskaber, som tror på kursfald, er det amerikanske investeringsselskab Numeric Investors, som har opbygget en shortposition på 1,65 pct. af aktierne i biotekselskabet.

Det viser en meddelelse til Finanstilsynet onsdag.

Det er første gang, at Numeric Investors står registreret med en shortposition, der er højere end de 0,50 pct., der er grænsen for, hvornår man skal indberette det til Finanstilsynet.

En anden indberetning til Finanstilsynet viste tidligere onsdag, at hedgefonden Worldquant har øget sin shortposition til 0,74 pct. fra 0,62 pct. af aktierne.

Bavarian Nordic har været under heftig belejring fra short-spekulanter siden selskabets årsregnskab, hvor blandt andet skuffende forventninger til 2018 lagde pres på aktien - og altså siden har fået flere til at spekulere i yderligere fald.

Ifølge indberetningerne til Finanstilsynet er 8,82 pct. af aktiekapital i Bavarian Nordic nu shortet.

Når man shorter, låner man aktier fra en aktionær og sælger aktierne i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere kurs. På den måde kan en investor tjene differencen - minus et gebyr til ejeren for at låne aktien samt eventuel kurtage.

Bavarian-topchef: Vi må tage ansvar for aktiekursuro 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også