MedWatch

Bavarian-topchef: Vi må tage ansvar for aktiekursuro

Bavarian Nordics adm. direktør, Paul Chaplin, medgiver, at han og resten af ledelsen må tage ansvaret for den uro, der har været om selskabets aktie i den seneste tid. "Ingen er mere skuffet end jeg for aktiekursens udvikling," lød det ifølge Børsen fra topchefen på tirsdagens generalforsamling.

Biotekselskabet Bavarian Nordic har mødt modgang på aktiemarkedet den seneste måned, efter at selskabets prognose til i år skuffede markedet.

På tirsdagens generalforsamling understregede ledelsen, at selskabet er i god form, på trods af at biotekselskabet sidste år måtte sendte skuffende studieresultater med kræftmidlet Prostvac på gaden. Det skriver Dagbladet Børsen.

Selskabets administrerende direktør, Paul Chaplin, erkendte også, at ledelsen ikke har kommunikeret klart nok til aktionærerne.

"Der er ingen, der er mere skuffet end jeg for aktiekursens udvikling. Jeg er også aktionær og har også erfaret smerten. Med det sagt så mener vi, at ledelsen må tage ansvar for den seneste tumlen for aktiekursen over de seneste uger, da det klart er et spørgsmål om kommunikation, for vi har ikke kommunikeret præcist eller på en måde, der kan overbevise de aktionærer, som nu sælger," siger han ifølge avisen.

Den seneste måned er værdien er Bavarian Nordic dykket med omkring 20 pct. på den københavnske fondsbørs. Det er især udenlandske investorer, der har mistet troen på selskabet, mens også shortinvestorer, der spekulerer i kursfald, har været med til at trykke aktien.

Kursfaldet startede allerede sidste år, da Bavarian Nordic til investorernes store skuffelse oplyste, at fase 3-studiet med lægemiddelkandidaten Prostvac blev stoppet før tid, fordi midlet ikke havde den forventede effekt.

Ifølge Claus Wiinblad, aktiechef i pensionskassen ATP, er der altid en risiko for, at data fejler og har konsekvenser for aktien, når man investerer i biotek. Han er mere bekymret for kursfaldet den seneste måned.

"Det er mere bekymrende, fordi ledelsen har ikke været i stand til at overbevise markedet og aktionærerne om, at 2018 og i begyndelsen af 2019 kun er en overgangsperiode, og at det nuværende cash-burn ikke er en langsigtet bekymring," sagde han fra talerstolen på Bavarian Nordics generalforsamling ifølge Børsen.

For 2018 venter Bavarian Nordic et driftsunderskud på grund af blandt andet lavere indtægter på kort sigt på koppevacciner i USA og opførelsen af en ny fabrik.

Bavarian-direktør: Vi har beredskabet til at brænde mere kapital af 

Sydbank: Bavarians prognose for 2018 er til den svage side 

Bavarian giver ledelsen betingede aktier i stedet for kontantbonusser 

To danske virksomheder blandt verdens største biotekselskaber 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier